Jeg har fundet ud af, at der kan være noget godt ved at ligge syg! Især hvis du indimellem feber, snotteri eller hvad du nu fejler, kan læse og skrive lidt. Jeg har også skrevet indlæg her på bloggen midt i alt feberræseriet, og de har været lidt sure, trætte og frustrationsfyldte a la suk suk hvad skal der blive af mig. Alt det har tonset rundt i min krop på mine dage på langs. Og flere af jer har bidraget med dejlige og superskarpe kommentarer, som har givet mig energi og gjort at jeg føler mig rig. Tak for det.
Her på vej ud af feberens klamme omfavnelse er jeg tændt på at designe mit eget arbejdsliv efter min passion og mine værdier. Jeg tror på at det kan lade sige gøre. Kunsten er at se muligheder. Det traditionelle arbejdsliv 8-16 bliver fremover ikke den primære jobsituation, som mange af os vil stå i. Ved godt at det har været debatteret længe og at mange andre har sagt det før mig, og at mange har droppet det. Jeg tror alligevel at der vil ske mere nu og fremover end der markant er sket tidligere. Både provokeret af Finans”grisen” og vores behov for fleksibilitet og lyst til livet og vores drømme.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor mange af jer herude i blogland, der har designet jeres eget arbejdsliv, så det passer til familielivet, dine værdier og din passion? Eller drømmer I om det, ligesom jeg?
Måske du har kombineret et lønmodtagerjob med at være selvstændig – måske du har freelance timer i tre forskellige virksomheder og en fast arbejdsdag om ugen som lønmodtager et andet sted. Måske du lever af passiv indkomst via network marketing? Måske du har en webshop og er på supplerende dagpenge? Måske du er ansat på 25 t om ugen og læser på en uddannelse ved siden af, hvor du har fået fri til forelæsninger, når det passer? Måske du arbejder gratis for et projekt, som du håber bliver din levevej på længere sigt og lever af din mands indtægt? Måske noget helt andet jeg slet ikke har fantasi til at finde på?
Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne dele vores erfaringer med hinanden på dette område her i dette fantastiske univers!
Tags:
… sagde min søn – da han hørte vi snakkede om 100 år for kvinders kampdag. Grinende sagde vi – ja, det har du ret i og fik egentlig ikke udrettet misforståelsen, vi havde egentlig mere behov for bare at grine med.
Jeg er stadig lidt sygdomsramt – men har alligevel lyst til at dele med dig at jeg har det lidt ambivalent med kvindernes kampdag. Egentlig fordi jeg syntes at det er specielt at vi kvinder har en kampdag. Jeg ville sige det samme hvis mændene havde sådan en dag. Jeg er lidt splittet – jeg syntes det er lidt af en fallit erklæring at vi skal op på barrikaderne på en enkelt dag om året, omvendt kan jeg godt se at vi bare skal benytte os af den PR, vi kan få for at få vores synspunkter frem. Dog syntes jeg det er vores allesammen ansvar hver især at ændre vores situation, hvis vi er utilfreds med noget. Og vi må erkende – vi kvinder - ofte selv holder os fast i at vi ikke vil tage en bestyrelsesplads fx på grund af det betyder mange aftener væk hjemmefra, og vi ikke vil slippe kontrollen på hjemmefronten så derfor laver vi stadig mere praktisk derhjemme. Vi skal selv tage ansvar for at gøre mere og nok snakke lidt mindre.
Egentlig er jeg nok bare ikke til sådanne kampdage – bryder mig heller ikke om ordet kamp. Ofte er det os selv vi kæmper med, men ofte har jeg i debatten hørt at vi pejer fingre af mændene. Glemmer bare lige at når du peger på andre, er der altid flere fingre, der peger tilbage på dig selv! Er også uenig i at en lov skal diktere os kvinders merdeltagelse i bestyrelser. Jeg vil til hver en tid heller ind i en bestyrelse pga. mine kvalifikationer istedetfor at nu mangler der en kvinde! Det føles bare forkert.
Nå – kan ikke hidse mig så meget op over dagen. Men respekterer at der er nogen der gør. Har lyst til at linke over til Julia – hvor du kan få fine ord med på vejen om dagens dag – og høre hvor dagens slag står, hvis du er klar til kamp. God mandag.
Tags:
Er stadig ikke rask. De sidste to dage har jeg befundet mig i feberland. Sovet ufattelig mange timer og kun deltaget i hverdagslivet i sløvet tilstand. Og dette indlæg bliver også kort for jeg er kun på udrejse på vej tilbage. Orker ikke rigtig at skrive så meget. Men jeg vil så gerne sige tusind TAK for jeres fantastiske kommentarer. Og I will be back!
Tags:
Det gode ved at være syg og bare ligge her er – at jeg pludselig kom til at tænke på den bog, jeg ikke har læst færdig - Millionøsemetoden. Den har jeg nu læst i en times tid, og jeg har pludselig fået en kæmpe indsigt. Jeg holder mig selv fast i en offer-rolle. Sidste gang jeg var offer, var da jeg syntes det var så synd for mig at min mand var syg og jeg så mig selv som ene-forsørger resten af livet. Halllååå – nå men den offer-rolle er parkeret for lang tid siden.
Nu ser jeg at jeg igen er blevet bedste pal med offer-Ole og lige nu kalder jeg det for vadested unplogged her på bloggen. Hold kæft – hvorfor har I ikke sagt det til mig!!!! Nej, det er okay. Men hvis I har tænkt det, bare én gang, må I meget gerne skrive det i en kommentar til mig, for det er da hamrende interessant!
Jeg står altså her midt i mit vadested og syntes det er vældig synd for mig. Godt så – måske det er derfor jeg har haft svært ved navnet Vadestedet i længere tid – og måske derfor det har været så svært for mig at skrive om at være i vadestedet. FOR JEG GIDER JO IKKE VÆRE HER! Altså ikke her på bloggen – her elsker jeg at være sammen med dig, men jeg gider ikke være i vadestedet, og hvordan kan min blog så hedde vadestedet.
Altså please – hjælp mig lige her - lad mig lige høre hvad du tænker, lige nu – ikke lige om lidt – nej lige nu. Skriv til mig, hvad tænker du?
PS. jeg har lige nået at tænke – bør, kan, tør jeg dele det her med dig her på bloggen – og bare det at jeg tænker sådan gør – at jeg tør!
Tags:
Egentlig er jeg lidt i tvivl om jeg ville skrive dette indlæg, fordi det for mig er meget ærligt og følsomt. Men nu udfordrer jeg mig selv og gør det. Udtrykket – jeg kan ikke se skoven for bare træer. Sådan har man det, når man er i et vadested. Og jeg dø’er ordet man med det samme ved at sige – sådan har jeg det.
Jeg vil så gerne leve af det jeg kan. Men jeg kan ikke se, hvad det er, jeg kan, som jeg kan leve af. Max frustration. Jeg kan godt HØRE hvad mine kollegaer og venner siger at jeg er god til. Jeg kan godt HØRE hvad I har sagt at I syntes jeg er god til. Jeg kan godt MÆRKE hvad jeg er vild med, men jeg kan ikke se, hvordan det kan blive til en forretning for mig. En business jeg kan leve af? Er det bare mig eller har I det også sådan? Og hvad hulen gør jeg? Handler og prøver ting af? Er det sådan det gøres eller hvad?
Tags:
Nej, det er sg* for meget. Morgenens genudsendelse af godmorgen danmark kører lydløst her i stuen, og jeg kom til at se på skærmen, hvor Sydney Lee påfører værterne selvbruner i fuldstændig absurde mængder – altså vi snakker om at de løber ned af kinderne på Morten Resen. Det er altså for plat. Sydney Lee må være som han har lyst til, bade sig i selvbruner fire gange om dagen, hvis han har lyst, jeg er ligeglad. Han har pga. medierne skabt sig et navn og egen sendetid (hvem er lige klog her!!) Men at han får bedste morgen sendetid på at gøre det, han gjorde der. Det er virkelig plat og bruge din og min tid på. Hvis jeg var skønhedsekspert ville jeg skynde mig at ringe ind til godmorgen tv og tilbyde min assistance til et bedre indslag. Nu kunne jeg linke til indslaget her men gider ikke – du kan bruge din tid på noget meget bedre…
Tags:
Jeg ligger og skriver lige nu, det har jeg ikke prøvet før. Men dagen igår endte i den grad på langs.
Efter at have kørt rundt til diverse arrangementer og købeprojekter i går, så endte jeg hjemme med børnene kl. 17 og da var jeg så færdig med så meget ondt i halsen og i hovedet at jeg måtte aflyse gym.træningen og aftale med børnene at mor lige tog en lur mens de så en tegnefilm. Det næste jeg hører er at Mauro kom ind ved seks-tiden, og svagt husker jeg at ungerne krammede godnat og Mauro gik i seng ved midnatstid. Jeg var fuldstændig færdig og har været i dyb dyb søvn. Puttetrolden Kasper (vores borderterrier) har ligget standhaftigt ved siden af mig hele natten og er stadig min kompagnon her i sofaen på langs… ØV gider ikke ligge her, bryder mig virkelig ikke om at være syg. Jeg bliver altid så følsom og får tendenser til sortseerhed. Men tænker at det der skal til lige nu er fully accept af at min krop skal restituere sig. Så jeg vil daffe rundt her i blogland og nyde alle de fantastiske skribenter herude, sove og bare være. Måske heller ikke det værste på en solrig fredag.
Tags:
HOV – midt i min følsomhed og klagesang over værkende hals, var jeg lige ved at glemme at det er i dag, jeg skal finde en vinder – en vinder der kan se frem til en weekend fyldt med lækker chokolademandler fra Summerbird.
Vil lige sige at jeg er SÅ GLAD og TAKNEMMELIG over alle jeres kommentarer. Sikke en opbakning og sikke mange kloge ord og fine tanker. Tak for det. Jeg har besluttet mig for at beholde Karin Madsen og handle som om jeg hedder Madonna. (okay ved ikke liiige om jeg orker at træne så meget som hende, men hun er en handlekraftig og driftig kvinde!).
Josefine på 4½ år fik lov til at sige, hvem der skulle vinde. Vi har lige talt for hende og vist hende alle tal, og hun har valgt nr. 11 – fordi det er et fint tal og fordi der er to et-taller! Se, det er logik for burhøns!! Anne Marie Lind, du har vundet. Send din adresse til karin.madsen@gmail.com og jeg styrter derefter ned til posthuset med godterne. Det bliver faktisk rart af få chokoladen ud af huset for det har godt nok været svært at gå fordi de lækkerier uden at måtte smage. Har seriøst tænkt på om sådan en pose kan dampes op!!
Til alle os andre – uden chokolade – solen skinner – ha’ en dejlig torsdag 
Tags:
Min hals værker – jeg har SÅ ondt i halsen. Det har været undervejs et par dage – men nu går det da helt galt.
Nå, der er flere opgaver forude. Så det er op på hesten – ekstra tøj på, rullekravebluse (hold da op et gammelt ord!) og et halstørklæde viklet 4 gange rundt om halsen, sp jeg ligner en toppet høne!
Tags:
Har netop haft det lokale iværksætternetværk på besøg, og vi har snakket om blogging, branding og markedsføring. Alt det jeg tænder på og som jeg finder spændende og inspirerende. Efter at jeg har snakket om blogging, så runder Tina - dygtige og energifyldte Tina – af med at sige, at hun havde det på samme måde med min blog, som hun havde det med Nikoline Werdelins spalte – dengang hun havde en spalte bag på Politiken i 1990′erne. Tina skal bare lige ind forbi min blog hver dag. Nu læste jeg faktisk også Nikolines spalte bag på Politiken, da jeg boede i KBH. Og jeg er ret vild med Nikoline Werdelin. Så Tina ved slet ikke hvor stolt og rød om ørerne jeg blev over hendes umiddelbare udmelding.
Så selvom det er lidt selvfed læsning, det her – så måtte det bare ud!
Tags:
