Det er simpelthen frustrerende det her. Der sker intet. Jeg har ikke noget job, ikke nogen blog, ikke nogen bog, ikke nogen indtægt om … 14 dage. Jeg er både urolig, frustreret og det føles næsten som om jeg har øjeblikke af lammelse. Alt logik siger mig at nu skal jeg agere og tage action, få ting til at ske og det er jeg jo ellers mester i – handlingsorienteret som jeg er – dog er jeg landet midt i vadestedet igen og der sker ikke en skid. OK jo, jeg bager, passer mine børn, laver mad og arbejder i julegaver – men min mand glemmer jeg og jeg selv og mit arbejdsliv hænger i dynget – af ligegyldighed og apati. TV’et er ligesom hoppet på ryggen af mig sammen med sofaen og det tynger mig godt ned i knæ. Hmmm jeg ved jo godt at det er nu, jeg skal arbejde med accept og med bare at være i det, have tro og tillid til at det nok skal ændre sig og mit action-gen og iderigdom nok skal komme igen. Men denne accept og hvilen i at være hvor jeg er nu – er bare hulens svær.
No Comments so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.