karinmadsen.dk

Så skete det igen. Søskendekamp dog heldigvis uden  blå mærker og blodsudgydelser.
Frederik og Josefine praktiserer i øjeblikket daglige diskussioner, små slåskampe om at låne hinandens ting og drillerier som tilsidst driver den ene ud i kamp, råberi og måske spark i ren frustration. Det er i den grad også til stor frustration for Mauro og jeg. Jeg prøver  på pædagoisk vis at samle dem og snakke med dem og prøve at få dem til at have en dialog om det istedetfor at råbe og sloges. Jeg kæmper også med at jeg sagtens kan huske hvordan det var at være lillesøster med to storesøstre. Men resolut besluttet på ikke at føle parti for nogen ser jeg mig selv samle dem og forklare og spørge om, hvad de istedet har lyst. Vi/de bliver enige om at nu skal vi hygge os. Hvorefter jeg vender ryggen til i få minutter og så fyger beskyldninger og banderier igen i mellem dem. Idag som andre gange før slutter min tålmodige pædagoiske intention med at jeg råber: NU HOLDER I F….. OP. Hvorefter jeg straks tænker, ja det var så den opdragelse og husk nu ikke at bande, Karin. Hvor lærer de børn det dog fra… Måske skal de bare have lov at rive håret af hinanden uden min indblanding!