karinmadsen.dk

Seriøst, hvorfor! Det er indimellem hulehamrende svært at acceptere, når ting ikke går som forventet eller hvis jeg ikke er eller agerer, som jeg har lyst til eller som jeg syntes, jeg skal!!

I denne uge har ordet ACCEPT dukket op igen og igen, både i de blogs jeg har læst, i de blade jeg har bladret i, i de nyhedsbrev jeg har skimmet og i de samtaler jeg har haft med mennesker, jeg har mødt. I starten af ugen tænkte jeg ikke videre over det, men i dag har tre personer uafhængigt af hinanden nævnt ordet for mig og snakket om bare at acceptere tingene som de er. Først en pædagog i børnehaven hvor vi snakkede om at acceptere hvis børnene hænger på os istedetfor at forsøge at hægte dem af, det gør bare de higer mere efter os! I ombyggeriet da en ven kom forbi og forslog at vi accepterede at vejret var som det er. Fra en mor på parkeringspladsen ved skolen, da vi talte om at nogen gange må vi bare acceptere når der er lav-energikvote på ombyggeri-projektet.
Alle disse velmenende mennesker og venner som bare vil mig det bedste. Der er noget her jeg har brug for at høre – og gøre.

Selvom det er svært at konkludere noget på en selv, så fortæller denne uges gentagne ord mig nok (he he jeg tager mig selv i at skrive nok – er virkelig overbevist eller…!) at jeg virkelig kunne have godt af at acceptere lidt og ikke kæmpe hårdt imod.

Og her fredag eftermiddag valgte jeg så at acceptere (sådan, madsen) at min krop skreg efter ro og lidt tid på langs, selvom tankerne kom op om lækker veltilberedt aftensmad og bagning, så vi har lækkert morgenmad i morgen tidlig – så valgte jeg at lytte og acceptere – så har ligget et par timer på langs på sofaen med 2 dejlige unger omkring mig.

Nu kæmper jeg lidt med: – Det er da for sløvt, Karin – men lad det nu være. Jeg er bare lidt træt og udmattet og sådan er det! (lyder det ikke som en smule accept)!!!

Rigtig god weekend!