Jeg har “en kant”! Selvfølgelig er jeg også kantet, det tør jeg godt indrømme. Okay, lad mig forklare.
Nu har jeg jo guldkort til den lokale genbrugsplads. Hele to mand møder jeg ved fornavn, når jeg endnu engang tropper op derude og kæmper med gipsplader, murbrokker og isolering. Og nu kommer jeg til den “kantede bøvs”. Hvor kan jeg dog blive træt af os danskere og vores smid-væk-mani.
Jeg er dybt modstander af den fancy køb-billigt-og-smid-det-bare-ud-når-det-ikke-virker mentalitet, som vi danskere har taget til os. Vores lossepladser bugner af billigt l…! Og sikke mange små børn, der knokler rundt omkring i verden for at vi kan gå i TIGER og købe for en ti’er. Jeg er ikke for stolt af vores købetrang – bare det er billigt så hen i vejret med om det er kvalitet. Vi nøjes og er ligeglade!
Og så smider vi det forøvrigt også lige i de forkerte genbrugscontainere, for vi er egentlig også ligeglade med vores miljø, hvor mange skattekroner der går med ekstrasortering og om vores børn oplever rent drikkevand som 20-årige. Vi er så ligeglade at vi hellere bruger ekstra tid på at camuflere at vi har blandet affald - end at sortere det.
Come on. Lad os nu oppe os, satse på høj kvalitet og komme tilbage på rette vej.
Lad TIGER blive i ZOO-land, lad os få kvali-varer tilbage på højde med kvali-tid til vores børn og kvali-mad til vores maver.
Enig! TIGER er forbeholdt Zoo. Super indlæg ;o)
Nu fremmer overdrivelse selvfølgelig af og til forståelsen – men alligevel. Jeg er ikke enig med dig i, at VI er sådan. Tværtimod ser jeg rundt omkring i blogland masser af eksempler på det modsatte. Der er simpelt hen så mange kreative sjæle, der får de smukkeste sager ud af ting de køber i genbrugsbutikker. Lige fra sengetøj og broderede klokkestrenge til porcelæn og møbler bliver bragt hjem fra genbrugsen i triumf og sat i stand og brugt igen i en ny skikkelse. Jeg ved godt, at den holdning til tingene, du beskriver i dit indlæg, også findes, men jeg tror, at den mentalitet er på retur
Dejligt at høre fra jer. Randi – jeg håber, tror og krydser fingre for at du har ret i at mentaliteten er retur-ridt. Det ville virkelig gøre mig glad.
OG så er jeg enig med dig i at blogland er fyldt med kreative sjæle. Jeg sidder indimellem med tilbageblæst hår over de kreative indslag som der vises herude.
Kh Karin