Måske denne overskrift tricker nogle af jer. Men seriøst – jeg er oppe og køre over at have alenetid med min mand og med mig selv. Og jeg tør godt indrømme det. Det handler ikke om at jeg ikke elsker mine børn – tværtimod. Det handler om vigtigheden af at vi får alenetid med os selv – til bare at være. – Og huske hvorfor det var vi faldt for hinanden. Underlig nok så kan det gå helt i glemmebogen, når man får børn!
Når dagligdagen kører så kræver det sit at finde åndehullerne, og vi kommer meget hurtigt til at glemme at få alenetid – eller vi bliver forstyrret og for optaget af vores skønne børn. Sådan er det. Kender forøvrigt andre forældre som har en forældre-aften om måneden, hvor de har en fast aftale med en babysitter. 12 dage til forældre-alenetid ud af 365 dage!!! Puha det sætter det hele lidt i perspektiv.
Anyways jeg nyder bare vores tid nu – sammen, tid til fuld koncentration til mit arbejde og til alt det, jeg elsker.
Og vedrørende vores børn: de er i bedste hænder ved farmor og farmor. De har farmor i den ene hånd og al hendes opmærksomhed i den anden. Og de elsker det. Og jeg under både dem og farmor og farfar det hele - helt for dem selv.
Da far Mauro afleverede dem igår og kørte en tur og kom tilbage fik han da også at vide at han godt kunne køre, de var jo på ferie alene hos farmor og farfar. Ta’ den, farmand!
Det er sundt at få et lille pusterum af og til. Når man så samtidig ved, at børnene hygger sig hos bedsteforældrene, som garanteret elsker børnene højt og nyder at ha’ dem lidt for sig selv – så er det jo win-win-win. Jeg var meget taknemmelig, når vores børns bedsteforældre gav os mulighed for den slags små frikvarter, og nu hvor jeg selv er blevet bedstemor, glæder jeg mig over at kunne gøre det samme for næste generation
Det er ganske enkelt skønt og uundværligt at ha’ voksentid. Og sjovt nok gi’r det også glade børn, er min erfaring. Jeg oplever gang på gang, når vi har været Louise og Carmine uden børn (og ikke mor og papa), så er vi så meget mere for vores børn. Måske fordi vi har styrt-savnet dem og overøser dem med vores kærlighed
, men særligt også fordi vi er tunet ind på hinanden igen, har set og mærket hinanden, og pustet nyt liv i de gode vibrationer, der er så stærke, at de også rammer vores børn.
Ha’ nogle skønne voksnedage
Det er dejligt at høre fra jer og JA – vi hygger os stadig – altså savner også vores børn mange gange og hele tiden, men jeg tror bare det er så sundt med den her alenetid eller voksne-tid, og rigtig mange af os glemmer det og glemmer lidt hinanden. Det er da også en overvejelse at sende børnene til bedsteforældre når de nu har ferie og vi så kan være mere sammen men, som du Louise er inde på, vi er bare så meget mere for vores børn når vi ser dem igen. Vi har overskud og er fyldt op med hinanden og kærlighed og kan så give en masse videre til vores børn.
Kom nu forældre – husk jeres alenetid, Kh Karin