Jeg har været inde på det før – her på bloggen. Om pludselig at støde på en familie, som kunne være en klon af ens egen. Frederik har fået sig et par gode venner i klassen, men én skiller sig ud, syntes han, og de leger sammen på skift herhjemme og hos kammeratens familie. Igår hentede jeg ham hos vennen og hans familie og kom ind til kaffe og et glas rødvin. Selvom vi har snakket sammen tidligere har det været lidt kort. Vi har set hinandens huse og byggeprojekter, og vi har erfaret, at vi har den samme stil, hvor vi kan lide nyt og gammelt gerne mixet, kvalitet og lidt design og det hyggelige og personlige fremfor det moderne. Vi har begge gamle huse og vi er, som dem, glade for legekammerater og gæster – også dem der kommer uanmeldt er velkommen.
Igår lærte vi lidt mere om hinanden, og jeg finder ud af at de har samme livsoplevelse med sig i bagagen også – de har også prøvet at miste en baby født omkring 35. uge.
Det kan føles helt spooky at der er så mange ligheder, ens oplevelser, fælles værdier og fælles udfordringer. Gad vide om tiltrækningsloven også virker her. Det er jo ikke underligt hvis vores børn tiltrækkes af andre børn og deres familier, som ligner deres egen men alligevel. Uden at jeg skal dramatisere det, så tænker jeg bare over det og funderer lidt. Måske universet bare vil at vi skal mødes og give hinanden noget – måske det hele bare er tilfældigt og jeg lægger for meget i det. Ved det ikke …
Har du oplevet noget lignende?
Det med babyen gav mig lige en klup i halsen…
Jeg kender det med at møde et par eller en et menneske, som ligner en helt vildt. I efteråret skulle jeg køre halvanden time i bil til en gensynsfest sammen med en elev fra min gymnasieårgang, som jeg stort set ikke kendte dengang, og da slet ikke kendte nu. Og det viste sig at vi, vores personligheder, forhold og interesser nærmest var identiske..! Hvad der ku have været en akavet køretur (det havde vi begge forestillet os) blev til en super aften og begyndelsen på et nyt venskab. Spooky, men også ret fedt.