Vadestedet

Egentlig er jeg lidt i tvivl om jeg ville skrive dette indlæg, fordi det for mig er meget ærligt og følsomt. Men nu udfordrer jeg mig selv og gør det. Udtrykket – jeg kan ikke se skoven for bare træer. Sådan har man det, når man er i et vadested. Og jeg dø’er ordet man med det samme ved at sige – sådan har jeg det.
Jeg vil så gerne leve af det jeg kan. Men jeg kan ikke se, hvad det er, jeg kan, som jeg kan leve af. Max frustration. Jeg kan godt HØRE hvad mine kollegaer og venner siger at jeg er god til. Jeg kan godt HØRE hvad I har sagt at I syntes jeg er god til. Jeg kan godt MÆRKE hvad jeg er vild med, men jeg kan ikke se, hvordan det kan blive til en forretning for mig. En business jeg kan leve af? Er det bare mig eller har I det også sådan? Og hvad hulen gør jeg? Handler og prøver ting af? Er det sådan det gøres eller hvad?