Sidder og kigger på en lille fin bog jeg købte for nogen tid siden inspireret at damen her, hvis blog du skal suse forbi hvis du trænger til at få øje på, hvorfor vi skal være taknemmelig for vores liv lige nu og her og ikke på fredag, næste uge eller engang efter sommerferien!
Tilbage til bogen… skrevet af Kim McMillen. Det er en samling af visdomsfulde indsigter og … kærlighed. Så mit bidrag fra mig til dig i dag er små citater fra bogen:
When I loved myself enough – I came to see I am not special – but I am unique!
og
When I loved myself enough – I redefined success and life became simple. Oh, the pleasure of that!
og
When I loved myself enough – I forgave myself for all the times I thought I wasn’t good enough.
Med ønsket om en dejlig og simpel tirsdag…
Ja, den bog har jeg også ;o)
Jeg kommer til at tænke på Kierkegaard og hans fortolkning af kærlighedsbuddet; Du skal elske din næste som dig selv. Det vil sige du skal også – og ikke mindst – elske dig selv – som udgangspunkt for at elske din næste. Det forekommer svært, men måske er det det ikke når det kommer til stykket?
Kærligheden der strømmer fra os ud i verden, må komme fra et sted, strømme igennem os, og hvis den møder mindreværd og selvhad på sin vej, ja – så er der formentlig ikke så meget tilbage til verden udenom. Så tusind tak for den helt igennem meget vigtige påmindelse – og for de fine citater.