Kommentarer til: Offer-rollens ulidelige lys

Af: Louise

Louise — Sat, 06 Mar 2010 13:45:33 +0000

Jeg tænker lidt som Helle. Du er vel blot undervejs – på vej mod et andet sted, i forhold til hvor du har været indtil du kom til det her vadested. Måske er det nødvendigt for at du kan få tid til at se for dig, hvad det er du nu skal, måske er det blevet et helt rart pause-sted, som nu er så trygt og godt, at det er svært at komme videre fra? Det ved selvfølgelig kun du og med det lille kendskab, jeg har til dig nu, så tror jeg også du formår at komme videre fra det her vadested, hvis du ikke vil det mere.
Kh Louise

Af: Anja

Anja — Sat, 06 Mar 2010 11:50:17 +0000

What you resist, will persist!!!

Af: Helle

Helle — Fri, 05 Mar 2010 20:41:03 +0000

Kære Karin
Jeg har aldrig tænkt sådan om Vadestedet. Et vadested er selvfølgelig svært at være i, når man hellere ville have drive til at fare i en eller anden retning. Men vadesteder er nødvendige pauser i livets fartleg. Offer? Nej da, jeg tænker at du pauser, tænker dig om, undersøger, gør dig umage – og egentlig også nyder det.
Kh Helle