HOV – midt i min følsomhed og klagesang over værkende hals, var jeg lige ved at glemme at det er i dag, jeg skal finde en vinder – en vinder der kan se frem til en weekend fyldt med lækker chokolademandler fra Summerbird.
Vil lige sige at jeg er SÅ GLAD og TAKNEMMELIG over alle jeres kommentarer. Sikke en opbakning og sikke mange kloge ord og fine tanker. Tak for det. Jeg har besluttet mig for at beholde Karin Madsen og handle som om jeg hedder Madonna. (okay ved ikke liiige om jeg orker at træne så meget som hende, men hun er en handlekraftig og driftig kvinde!).
Josefine på 4½ år fik lov til at sige, hvem der skulle vinde. Vi har lige talt for hende og vist hende alle tal, og hun har valgt nr. 11 – fordi det er et fint tal og fordi der er to et-taller! Se, det er logik for burhøns!! Anne Marie Lind, du har vundet. Send din adresse til karin.madsen@gmail.com og jeg styrter derefter ned til posthuset med godterne. Det bliver faktisk rart af få chokoladen ud af huset for det har godt nok været svært at gå fordi de lækkerier uden at måtte smage. Har seriøst tænkt på om sådan en pose kan dampes op!!
Til alle os andre – uden chokolade – solen skinner – ha’ en dejlig torsdag
Fantastisk – sikken dejlig overraskelse – jeg kom jo først lige med på falderebet igår! Mange tak!! Du kan sende chokoladen til mit kontor: Kirstinebjergvej 10 – 5792 Årslev.
mvh Anne Marie.