Jeg ligger og skriver lige nu, det har jeg ikke prøvet før. Men dagen igår endte i den grad på langs.
Efter at have kørt rundt til diverse arrangementer og købeprojekter i går, så endte jeg hjemme med børnene kl. 17 og da var jeg så færdig med så meget ondt i halsen og i hovedet at jeg måtte aflyse gym.træningen og aftale med børnene at mor lige tog en lur mens de så en tegnefilm. Det næste jeg hører er at Mauro kom ind ved seks-tiden, og svagt husker jeg at ungerne krammede godnat og Mauro gik i seng ved midnatstid. Jeg var fuldstændig færdig og har været i dyb dyb søvn. Puttetrolden Kasper (vores borderterrier) har ligget standhaftigt ved siden af mig hele natten og er stadig min kompagnon her i sofaen på langs… ØV gider ikke ligge her, bryder mig virkelig ikke om at være syg. Jeg bliver altid så følsom og får tendenser til sortseerhed. Men tænker at det der skal til lige nu er fully accept af at min krop skal restituere sig. Så jeg vil daffe rundt her i blogland og nyde alle de fantastiske skribenter herude, sove og bare være. Måske heller ikke det værste på en solrig fredag.
På langs…
marts 5th, 2010 · 4 Comments · Følsomhed
Tags:
Rigtig god bedring der på langs. Jeg har hørt, at kogende vand med et par pressende citroner skulle gøre underværker på en værkende hals. Men jeg har endnu til gode at prøve det af og det lyder godt nok surt!!!
Kh Louise
Tusind tak, Louise. Hmm har ingen citroner – tror du en citronpelargonie kan bruges … smiler…
God bedring, Karin! Og den der med citronerne er altså god nok. I mit barndomshjem var citrontoddy universalmiddel mod forkølelse og ondt i halsen. Jeg har også altid givet mine børn sådan en varm toddy, når de var forkølede, og de elskede citrontoddy. Saften af en citon op i et krus, fyld op med kogende vand OG sukker efter smag og behag. Drikkes skoldhed. Det lindrer altså, tag og prøv
Rigtig god bedring, Karin. Man kunne også forfalde til den evigt gyldige rom toddy. The og rom har man vel altid på en hylde? Og den tager forresten ikke skade af et dryp citron
kh Helle