Da Josefine og jeg ankom i gårdbørnehaven her til morgen blev jeg hyret som vikar de næste tre dage. Altså – har aldrig arbejdet i en børnehave før, men vi har joket lidt med pædagogerne om det, nu jeg gik ledig, og da vi forældre elsker gårdbørnehaven ligeså meget som Josefine, så jeg betænkte mig ikke længe. Hvorfor ikke!
Så sagde ja og sidder nu hjemme – noget groggy. Føler mig som spejderkorpsfører for mindst 200 børn (der er max 60 i børnehaven og jeg havde måske max 10 med mig rundt!). Har snakket, trøstet, gravet, gynget, rutchet, fejet, ryddet op og aet marsvin og geder i 6 intensive timer.
Pædagogerne sagde til mig at alle voksne havde en halv times fri midt på dagen i stillerummet. Og jeg svarede kækt, nej, det behøver jeg nok ikke!!! Right – da jeg alligevel blev skubbet derned, var det noget så dejligt – lige at få ro til hovedet.
Men er klar igen i morgen – hyggeligt at være med Josefine på “arbejde” et par dage. Forstår nu godt at hun kan have behov for en lille rolig stund alene, når hun kommer hjem.
Hopper i termogøjserne og dragten igen i morgen og nyder det - vejret oser af forår og ungerne er skønne – på spejderære!
Sikke en fin tjans du der har taget på dig, Karin – lyder berigende, sjovt og hårdt. Tror liiiiige du skal skynde dig at tjekke en vis blog mht. Ole H-vindere ;o) I say no more….kh A