Jeg trækker lige stikket et par dage. Jeg har hænderne fulde med hus-ombyggeri og gæster. Tror ikke jeg kan blive væk fra dig og blogland hele påsken, men jeg kan heller ikke love at du finder mig her ved tasterne hver dag. Så kan vi ikke bare sige at vi ses en af dagene.
Jeg ønsker dig en skøn påske. Det er en dejlig tid, påsken. Alle traditioner om gemte påskeæg med godter har vi taget op fra min barndom. Det vil sige at vi skal hen til mormor og finde gemte påskeæg i stuerne, herhjemme gemmer vi æg udenfor, hvis vejret er til det. Og vi skal til påskefrokost både i den ene og den anden familie. Det skal du sikkert også.
Men indimellem al hyggen, slikken, den gode frokost med snaps og sildemadder ligger vi vandret i arbejdstøjet, fordi vi længes efter et hus, der er større end de små 80 m2, vi lever på nu. Jeg længes efter det store badeværelse vi går og færdiggør nu, det skabsfyldte vaskerum mit alles, og det dejlige store gang/entrerum til kip. Skal nok indvie dig visuelt senere.
Rigtig god påske til dig og dine… – vi ses!
Vi glæder os til at se billeder, Karin. Rigtig god påske ;o)