Frederik er vores første skolebarn. Han går i O.A og det hele har været spændende og lidt af en omvæltning for os alle. At gå fra en fantastisk gårdbørnehave med daglig god dialog om dag og barn – til skolegang, hvor vi nærmest aldrig møder klasselæreren. Nå, det er skoleliv. Jeg meldte mig til klassebestyrelsen for at deltage/bidrage og lære flere forældre at kende. Vi er ved at arrangere en klassefest. Og vi fire forældre og klasselæreren har aftalt en eftermiddag/aften på naturlegepladsen inkl. skattejagt for forældre og barn med efterfølgende grillmad og buffet i bålhuset. Jeg foreslog så at vi skulle lægge op til at det kun er forældrene og barnet fra nulte, som kommer med og så foreslå at øvrige søskende bliver passet, hvis muligt. Det blev vi enige om.
Det er der nu kommet ramaskrig over. Nogle forældre snakker om at boykotte arrangementet, fordi der ikke må komme mindre søskende med! Og dialogen foregår vel og mærke på skolens intranet – ikke direkte til nogen af os forældre i klassebestyrelsen.
Jeg står tilbage overrasket og lettere chokeret. For det første er det et forslag/et tilbud om at være alene med dit nulte-barn og gennemføre en skattejagt uden mindre søskende naturlige overtag. Og husk et forslag med 1½ måneds mulighed for at arrangere en babysitter, HVIS det er muligt. Og dig og mig imellem – det er f….. muligt med så lang forberedelse. Jeg tror det mere handler om ikke at ville, om at være uening og om ikke at ville prioritere en babysitter til det arrangement. Jeg ved at nogle forældre skiftes til at komme til klassearrangementer, så én bliver hjemme med øvrige søskende. Det er også en mulighed.
Efterlyser forældre-demokratiet? – Dem der melder sig til at arrangere – arrangerer – de andre er velkomne til at sætte dagsordenen en anden gang.
Er seriøst overrasket over kommunikationen og at det er farligt farvand at foreslå nye tiltag i skoleland.
Hej Karin,
Jeg har tre børn i 4, 6, og 8 klasse – og ihhh hvor bliver man nogen gange træt af alt det der klasse arrangement. For der er altid nogen der er utilfredse, nogen gange er det også mig der ikke gider og synes det er irriterende at skulle jonglere med de andre børn – hvad gør man dog ikke for sit barns skyld.
Men jeg tror det vigtigste er at du/I ikke tager det for tungt, der er altid dem der ved bedre, kan bedre, elsker at intrigere og bagtale – kort og godt ikke er til at stille tilfredse. Det kan være meget svært at være entusiastisk for alle de arrangementer når man har flere børn og måske babysitterproblemer. På den anden side bliver man jo også inviteret til voksen ting hvor man ikke har børn med – så må man kunne forstå at der er ting hvor det er vigtigt at dette ene barn får lov at være i centrum med forældre uden andre søskende.
Det er ubehageligt at diskussionerne foregår uden om jer og jeg ville foreslå at I gør: Prøv sammen at få stablet en eller anden form for pasning/underholdning af søskende på benene (måske kun noget af tiden og resten kan de være med) og skriv så på intranettet at I forstår at der er utilfredshed (skriv også at det havde været mere modent at henvende sig direkte) og at I har denne løsning. Og opfordre til at komme med en bedre hvis de har. Så er det jer der er kommer ud af det med værdigheden i behold.
Det er at være tilbage i skolegården med al dens mobning, bagtalelse, intriger, venskaber, sjov, hygge – det hele oplever man igen, bare som forældre (der burde være blevet klogere…..)
Hilsen Kirsten
Kære Karin – vi havde for nylig et arrangement i 4. kl., hvor der også blev inviteret uden mindre søskende, fordi det denne ene gang skulle handle om vores guldklumper i 4. Det er jo OK at være uenig i den måde at gøre det på, men så det være skønt at dialogen foregik konstruktivt åben. Måske skal et klasseråd også bare vænne sig til at ikke alle råber juhu på samme tid. You can’t win them all. kh A