Mood board er et genialt koncept, som jeg har gjort til mit. Der er sikkert flere måder at bruge det på – gøre det på.
Jeg gør sådan her: tager et pænt stort lærred - låner eller køber de fedeste blade, jeg kender, tager mig noget alenetid og bladre løs og klippe/klistre alt det, jeg finder, som jeg er vild med. Det jeg drømmer om eller bliver fascineret og inspireret af. Simpelthen alt det jeg syntes er lækkert uden at dømme det ude pga. økonomi, muligheder eller umuligheder. I bedste Klevin-stil (for jer der husker ham med hænderne, papir og saks på DR tilbage i 70′erne!) sætter jeg mig på mit ynglingssted og lader hænder og hjerte styre.
Derefter hænger jeg boardet et sted, jeg passerer dagligt. Det jeg fokuserer og drømmer om er nu ikke længere hengemt bagerst i mit hoved, det er ikke hemmeligt og jeg tør vise det frem og taler gerne om det med alle, der spørger. Det er nu del af mit dagligliv og mit fokus er skærpet. Og fordi det er alt det, jeg er vild med – er stemningen positiv.
Jeg har lavet et omkring min bolig. Og dig der følger med her kan ikke undgå at vide at min bolig er igang med en større renovering. Vi købte for knap 2 år siden det her gamle husmandssted med en bolig på 90 m2 fra 1843 med tre omliggende stalde. Det hus har vi vendt og drejet på tegninger og bygget på. Nu er vi oppe på 180 m2 – har taget en gammel ko-stald i brug, og vi er ved at istandgøre det sidste boligareal.
Jeg bliver glad i låget hver gang jeg ser på mit bolig-board, som jeg kalder det. Jeg har endda slæbt det med til køkken leverandøren og til byggemarkedet. Uden hæmninger har jeg hevet det frem og med her og der, hvor jeg havde behov for at give mine stemninger og min ønsker videre, så andre kunne forstå. Nedenfor deler jeg det med dig. Læg mærke til hvor enkelt det er. (nederst i venstre hjørne er mit køkken, som forøvrigt er købt og betalt, og jeg henter det på fredag)!
Og husk måske dit mood board skal bygges op omkring ord og ikke billeder, eller måske det skal bygges op med ting og sager, du har fundet. Der er ingen regler – kun dine.
PS. Jeg har også lavet et board omkring mit arbejdsliv (det er ikke færdig endnu! – Gad vide om det er derfor jeg heller ikke er i job endnu, hmm - lov om tiltrækning! Har vist lige noget, jeg skal have kigget på! …)

Hvis jeres hus afspejler stemningen i dit mood-board, så ser det sørme dejligt ud. Og god idé det med at lave et for dit arbejdsliv også. Hm, sådan skulle jeg måske også lave.. Tak for inspirationen. Kh Louise
Tak for inspirationen.
Det ser virkelig smukt ud og hvor har du ret, istedet for at gemme det væk åbner du op for dialog og tiltrækning. Fantastisk !