Var ude og handle hårde hvidevarer til det snart forestående nye køkken og udover hardcore forhandling på at få den rigtige pris, så måtte jeg også igennem ikke så få fremmedord – et eksempel pyrolyse. Og jeg er ovre det med at sige ja ja og så tænkte hvad fillern snakker han om – jeg tjekker det senere i manualen. Så jeg spurgte øhh hvad er det? Sælgeren siger det er simpelthen det du skal have, så brænder du ovnen af ved 500 grader og alt er desinficeret!
Helt sikkert et must have. – Har du nogensinde hørt om ovnrens og brun sæbe og for øvrigt så er næsten alle ovne i dag selvrensende! Næste gang jeg fylder for meget lasagne i fadet og det løber over, så dropper jeg altså at tørre op, kører bare selvrens og pyrolyse og alt forsvinder! Hmmm …
Endte med en god pris – inductionsplade, emhætte og en indbygget ovn med indbygget stegetermometer, pizza funktion (endnu en must haves, når du snakker med sælgeren!), selvrens, men altså ikke med pyrolyse.
Føler mig allerede oldnordisk – som 41 årig – til moderne hvidevarer teknologi. Her efter revival retur til landet, så ved vi, hvad brun sæbe er. Det bruger de herude – og det virker hver gang! Siger de! Og de har ret!
PS. da jeg googlede pyrolyse faldt jeg over debat forums for køkkenkøb. Selvfølgelig. Og her er et svar-eksempel på pyrolyse mysteriet og et alternativ. Tror ikke jeg kommer til at savne pyro.
Jeg er vild med at min ovn har det, for efter en omgang julemad og en kørsel af ovenstående, ligger der kun lidt støv i bunde af ovnen som er lige til at tørre op med en klud. Ovnen, ja den er “pitch blank”.
Måske er det pyro alligevel noget for mig, Karin, for vores ovn er altid et svineri, som ingen skal stikke hovedet ind i…
Okay, Catarina, savner nu pludselig pyro!
Kære Karin,
Jeg må også tilslutte mig Catarina, det er netop når lasagnen løber over at den simpelthen forvandler de fastbrændte rester i ovnen til aske! Sundt lyder det ikke, men helt ny ser ovnen nu ud.
Kan varmt anbefales – sorry, nu hvor du har købt.
Men 110 kr spørgsmålet bliver jo også, hvad er forskellen på selvrensende og pyrolyse?
Tillykke med det nye køkken, det lyder som om I nærmer jer. Skønt.
Kh
Lykke
Jeg vil bare gerne have en ovn med lys i ..
Oh, hvilken luksus det må være at have ovne som jeres. Vores mangler tal på alle knapper, har ingen lys i ovnen og så virker varmen kun i den yderste cirkel af to af pladerne, hvilket kan være lidt af en udfordring, når f.eks. familien passer hus for os..