Ja, jeg spørger bare.
Jeg er stadig småstresset, dog prøver virkelig at sætte mine stresstanker mellem ørerne ud af spil. Taler til dem, beder dem gå på husvandring istedet for at insistere på at slå sig ned her hos mig. Og det igår at stoppe op og nærstudere blomstrende pærertræer. Alt den slags hjælper.
Nu er jeg bange for at jeg “har smittet” min mand. Han virker stresset. Har jeg direkte overført det til ham (nærmere projekteret det over på ham) – eller har vi gang i en stress-virus her i det fynske.
Kender du til stress-virussen?
Jeg kender helt klart til følelsen af at projektere ens bekymringer over til andre, og det kan man vel med rette kalde en slags smitte. Men i så fald må det vel også gælde den anden vej – det er i hvert fald min erfaring. Så hvad med at tage manden under armen og tage ham med på nogle af dine afledningsmanøvre-ture, så I sammen kan lede stressen væk og blive et konstruktivt og stressless makkerpar. Kh Louise
Jeps – jeg tror det smitter.
Kender I følgende scenari: Mand og børn er kommet hjem, der er ro, hygge – og hele hytten ligner noget der er løgn, men alle er i godt humør og virker ikke som om der er noget, der generer dem. Hjem kommer man efter en lang arbejdsdag – og har egentlig glædt sig til at komme hjem, men sko i gangen, mad på køkkenbordet, vasketøj der ikke er hængt op, opvaskemaskine der ikke er tømt gør et eller andet ved en……..og det der “et eller andet” er ikke særlig positivt og inden man ser sig om, kan man se sig selv fare rundt med sur mine og forsøge at klare det hele på en gang – og en, to, tre, så farer familiens medlemmer rundt og ved ikke helt, hvordan de skal tackle dig – hvilket gør dig lidt mere sur end godt er
Jeg er helt overbevist om, at jo mere man selv kan tage det roligt, jo mindre stresset man selv er, jo bedre har hele familien det – og ikke mindst ens mand, som hader – ikke bare hader, men HADER, når der er ballade i farvandet
kh Mette