karinmadsen.dk

I denne tid (okay det var ligesom starten på dronningens tale… lidt royal er man vel… alias reklamen for et vist dansk ugeblad!) Nå men, jeg ville egentlig skrive om afsavn. Lige nu melder vi fra til alt socialt komsammen – alt det vi kan – ligegyldigt, hvor end vi gerne ville deltage. Men vi har sat os en deadline, som vi SKAL holde, og derfor må vi sige fra. Det er drønsvært, det er meget atypisk mig/os, og vi kvier os da også en del. Den dårlige samvittighedsmakker er sponset lige ind fra højre og river og flår i os. Men der er ikke noget at gøre – vi har selv valgt og nu må vi tage ansvaret.

Og midt i den store sø af afsavn – er der måske en læring for lige præcis OS. Netop os som er meget sociale, som åbner dørene for gæster, der kommer uanmeldt selvom vi måske havde en familieaften i tankerne med masser af børnehistorier og sofahygge. Os der udsætter et gøremål når nogen lige ringer og snakker og spørger om vi ikke kigger forbi til kaffe. Os der præsterer at komme for sent til en indbudt middag, fordi vi ikke lige får sagt farvel hurtigt nok til naboen, som er kommet forbi med kage. Os, der mere end 1 gang, må lynbade og droppe strygning af tøj selvom vi ønskede det sådan og os som hæsser rundt med vores unger fordi VI ikke lige kunne sige fra.

For det gør jo ikke ondt at sige fra, det er bare meget uvant for os og derfor er det så svært. Vi kunne jo vælge at lære at det er ok at sige fra, når der er en god grund og måske – bare måske kunne det være sundt for os at trappe det sociale ned, vælge det mere til selv OG derved få mere tid til os selv og ikke mindst – vores børn!!

Bare en strøtanke!