karinmadsen.dk

Var oppe kl 03:38 i nat – eller her til morgen, og det var helt forrygende vejr. Jeg blev nærmest draget til at gå udenfor og når jeg gik ud på marken ved siden af vores hus stod jeg nærmest i øjenhøjde med fuldmånen, sådan føltes det ihvertfald. Det var uvirkeligt og overdådigt. Månen lå så lavt og synes så tæt på at jeg tjekkede himlen en ekstra gang om der skulle være tale om et uidentificeret fremmed object, selvom jeg slet ikke tror på den slags! Samtidig var det næsten helt lyst og fuglene sang dagens frem. Huha, det var livsbekræftende – jeg følte mig helt alene men tæt på universets styrke. Gik helt høj indenfor selvom det var svært at forlade. Wauw.