Okay – i dag bliver et noget tungere indlæg end gårsdagens lakkede tendenser. Nu er du advaret!
Det sidste års tid har vist mig at jeg har et veludbygget bekymrings-gen – måske specielt det sidste halve år, hvor vi havde en dato for færdig byggeprojekt plus en alt for hurtig svindende byggekonto at forholde os til. Det vil jeg sige er selvforskyldt, men selvom det er et faktum, så påvirkede det mig mere end jeg ever havde forestillet mig. Og måske tænker du, hey hun er coach uddannet, hvorfor tog hun ikke sin egen medicin? Det gjorde jeg bestemt også, men udfordringer, frygt og bekymringer om det hele lykkedes var der alligevel. Er virkelig glad for at jeg havde værktøjerne og kunne arbejde med mig selv undervejs.
Så kom ferien – et færdig-godkendt hus – YES – total ferie og ro på sydsjælland, hjem kære hjem og så kom min mor på hospitalet! BANG – frygt og bekymring kom retur med raketfart. Nu er det en anden frygt men den tager stadig udgangspunkt fra min mave, som snører sig sammen også selvom vi stadig ikke aner, hvad min mor fejler. Afventer besked i dag.
Jeg prøver at forberede mig på det værste og det bedste samtidig. Det er umuligt. Jeg taler indad og beroliger, og det hjælper, mennn… Min ene søster er indenfor sygehussystemet, så hun bliver faglig og skjuler evt. bekymring. Min anden søster syntes at nu skal vi ikke bekymre os på forhånd og vil slet ikke snakke eller forholde sig til noget før vi ved noget. Ingen reaktion er rigtig eller forkert. Dog er jeg tilhænger af en åben og ærlig snak om hvad vi tænker uden forbehold for at noget ikke må tages op. Med min bagage med en tvilling der døde 5 dage gammel – så ved jeg at jeg skal tale og som nu gerne skrive om frygten – for livet kan forsvinde mellem dine fingre i et split sekund. Det er et fact. Sådan er det, uanset om du vil forholde dig eller ej. Så lev’ hver dag, som du ønsker.
Igen nu lyder jeg måske dyster, det er jeg egentlig ikke, men jeg tillader min frygt og bekymring at være en del af mig – for det har jeg lært nu – jeg vil bare ikke leve efter deres fornøjen.
Hvornår var du sidst frygtsom og bekymret?
God torsdag – KH Karin
Jeg forstår dig meget godt. Og det er helt ufatteligt hvor forskelligt man kan reagere på den samme situation, også selvom man er i familie med hinanden. Jeg håber det går godt med din mor! Og dejligt at du er tilbage