Ved det godt – ikke en smittende, sprød og lækker overskrift, der møder dig idag. Sådan er livet. Der er ups and downs. Og jeg er lidt i den down’se ende i dag. Er lidt indadvendt og danser rundt om den varme grød. Jeg er faldet i igen. Hvad skal jeg lave, når jeg bliver stor. Ved det er nu jeg skal ind til benet og mærke efter, hvad jeg gerne vil.
Det der på den ene side føles så vigtigt at få belyst – falder mig så svært – og det er iblandet noget manglende tro på mig selv og på en fast indtjening iblandet noget frygt - sammenkogt en ret af en masse bekymring på forskud - og det sluger al min energi. Jeg sidder forpustet tilbage lidt handlingslammet.
Dog 2 ting har jeg committed mig til idag:
1. 15 min meditation alene på værelset på 1. sal med yoga tæppe og puf og med dvd af Rikke fra Sanum Yoga
2. og jeg deltager i aften i Lykke Rix’s teleklasse – Sådan bevarer du momentum i din selvstændige forretning – skab kontinuerlig indtjening og motivation (også selvom jeg pt. ikke er selvstændig).
Ergo jeg prøver at danse ind mod midten og ikke rundt her med makker overspring, som træder mig over tæerne konstant!
Hold fanen højt kære Karin. Jeg føler med dig, fordi jeg også kender det hul. Men jeg ved også, at vejen op ikke nødvendigvis er så lang, som man forestiller sig. Og de gode ting, du har forpligtet dig til at gøre i dag vil uden tvivl gøre vejen kortere. Vi høres måske ved på Lykke-kaldet i aften, hvis ellers ungerne er engleagtige og sover. Kh Louise
*SS*
Jeg klikkede netop ind pga. overskriften… Det er meget præcist beskrevet ! Vi er der alle sammen, og nogle gange føles det næsten konstant. Og det er konstant – det arbejde med os selv, hvis vi vil videre, opad og udad… Hang in there, det kommer, det kommer… momentum eller ej ;o)