Havde igår besøg af et par venner med deres børn. Det er på ingen måder gamle venner, heller ikke det jeg kalder copy-venner (venner som er tæt på kopi af os selv). Nej, det er nye venner, som er virkelig søde og meget behagelige at være sammen med. Med det mener jeg at intet er opstyltet, jeg leger ikke perfekt har-lige-bagt-kage mor, og huset er ikke sirligt rent, stemningen er rolig og små pauser gør ingenting. Vi griner godt sammen, børnene hygger sig sammen selvom de ikke er på samme alder, der er en ret fantastisk afslappethed over det hele. Vi endte med at gå en tur og bare sludre allesammen uden at skulle se eller nå noget.
Er taknemmelig over at have sådanne venner, hvor der er følelsen af harmoni uden pres eller stræben. Jeg slapper virkelig af og nyder. Sådan var faktisk hele lørdagen. Senere da jeg lidt træt lå henslængt på sofaen med tæppe og familien omkring mig kom min niece på 15 år med et par veninder - de var ude og gå tur og kom lige forbi, og hun ville gerne vise dem vores hus. Igen hyggetid med tre tøser i den bedste fnise-alder (og som forøvrigt også skulle forbi en drengevens hus for 10. gang – fordi han havde nogle ret søde kammerater på besøg
! ).
En lørdag lige til karmakassen – men vælger ikke at lægge låg på!
Ha en super søndag.
Tak for at dele ud fra karma-kassen, skønne Karin. Husker du ikke det…med for 10. gang at skøjte forbi noget som 15-årig?
jo jo jo – sikke krumspring og ideer jeg/vi kunne finde på. Så det var ren flash back og de var simpelthen så søde og herlige at høre på. Dog ville nødig være 15 igen!