Min mand har fået arbejde – endda indenfor det “nye” område, som han gerne vil afprøve. Det er fantastisk.
Jeg har kørt rundt med min mor (og far) på de fynske hospitaler. Endelig fik hun, efter 3 ugers sygdom, indlæggelse og udskrivelse, lægebesøg og et uvist antal blodprøver, en diagnosticering (tror det hedder sådan!). Muskelgigt. En ikke ufarlig lidelse som varer mellem 1-2 år og som kan gøre hende blind, hvis hun ikke tager den stærke medicin som lægen ordinerer. Der var lettelse i bilen hjem over endelig at få noget at vide. Nu må vi tage dagene som de kommer.
Tilbage sidder jeg nu – her inden aftensmad og føler mig lidt trist. Har læst lidt på må og få i de nyhedsbreve jeg abonerer på, men kører træt i det og orker altså ikke læse mere om andres succes og top 3 ting du skal gøre for at få succes. Sorry, hvis jeg træder nogen over tæerne. I og jeg ved jo godt at det er mig, det handler om. Jeg føler mig egentlig bare ikke speciel succesful og kan ikke rigtig mærke, hvad jeg vil. Lige nu ville jeg måske få nogle svar hvis jeg gik dybere ned i, hvad det hele handler om, men aftensmaden lurer om hjørnet og ungerne er sprælske – at gå den vej kræver altså lidt alenetid og ro. Well, giver mig selv 5 min. med skrivepennen og stopper så. Vil imorgen se, hvad der kom på papiret – og se om jeg kan komme videre derfra.
Hmmm… Kender det meget godt *S* Jeg tror vi læser det samme nyhedsbrev – Måske er det bare ikke den slags succes vi har brug for – lige nu? ;o)
Fedt at du sætter ord på de der toptjekkede-gør-3-ting-og-få-monster-succes. For ihhhh hvor bliver jeg også træt og næsten stresset af dem. Tænker dog over om de irriterer mig, fordi jeg ærger mig over ikke selv at have et nyhedsbrev. Men kan det ikke også blive for meget? Eller er jeg bare sur nu? Det er i hvert fald ganske få nyhedsbreve, jeg ser frem til at modtage – og dem jeg ka’ lide er dem, der selvfølgelig puffer lidt men også giver mere end de ber’ mig om at gøre til gengæld (fx. meld-dig-her-send-ansøgning-og-bliv-en-af-de-få-udvalgte). Jeg synes Julias nyhedsbrev holder max. kh A
Karin, hvor er du dog dejlig ærlig. Jeg er helt enig i, at nogle nyhedsbreve fuldstændig kan tage pusten fra en og stresser systemet. Jeg er lidt anstrengende i længden, så måske du bare skulle frameld dem…
Jeg mener selvfølgelig… at De er lidt anstrengende i længden …