karinmadsen.dk

Velkommen til mit online univers, hvor jeg skriver om kommunikation, selvudvikling og kvindeliv.

karinmadsen.dk header image 1

“Jeg er godt klar over, at jeg er et wildcard”

marts 7th, 2011 · No Comments · BigBusiness

 - hørte jeg mig selv sige, da jeg for en times tid siden talte med en sympatisk HR manager. Wildcard i en alder af 42 (eller wildcat for dem med dårligt engelsk eller håb om mere ”kradsebrætteri” i deres tilværelse!!!).

Hvorfor ikke satse på det vilde kort end gøre som de plejer eller gøre det umiddelbart sikre. Wildcard lyder lidt ungt, spændende og spændstigt.

Spørgsmålet er om ungt, spændende og spændstigt er nok i den anden ende af røret hos et større rekrutteringsbureau, hvor jeg har søgt en stilling som salgsorienteret personalekonsulent. Fik simpelthen sådan lyst til det job og tænkte det handler om job til mennesker, kommunikation mellem mennesker og en masse udadvendthed i form af salg. Fedt det kan jeg og det vil jeg prøve.

 Tilbage på jorden igen og efter en ærlig tilbagemelding i telefonen fra HR manager (tak for det for øvrigt – det er sg* befriende i jobsøgningsæteren), så må jeg afvente de andre med-i-1.-screeningsrunde-deltagere, og hvis de både har salgs og brancheerfaring en masse, så forbliver jeg et ledigt wildcard.

KH Karin

PS. har stadig job hos Grambogård (dem med høj kødkvalitet og top fokus på dyrevelfærd) og er oprigtig glad for det, men de kan kun tilbyde mig få timer, så medmindre jeg kan leve på en sten uden mad, tøj og andre deluxe goder, så kalder husbudgettet på merindtjening. Så er på udkig enten på en deltids-arbejdsgiver mere, egne kommunikationskonsulent-kunder (mere om det en anden gang) eller et nyt fuldtidsjob.

Tags:

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment