karinmadsen.dk » Gad vide?

Dress up, dress down

karinmadsen — Wed, 08 Sep 2010 14:22:09 +0000

Jeg har et trick, jeg gerne vil dele. Måske du allerede kender det, eller måske du også bruger det og har noget at tilføje – så skriv endelig en kommentar…

Når jeg sidder her og skriver, blogger, arbejder på en opgave/en ide, en jobansøgning, mit CV (for gud ve’ hvilken gang!!). Så er der nogen dage, hvor jeg fornemmer at helikopter-blikket svigter eller at business-stemningen ikke rigtig er der – så hopper jeg i disse (selvom jeg har læst at lavendel er yt – lige nu er det ikke mode, det handler om!):

Nemlig stilletterne. Det pepper holdningen og tempoet, de larmer når du går, de skærper din gang og dit fokus - ellers ryger jeg lige så lang, jeg er, på trappen eller gulvet.

Andre dage er der plads til lidt mere laid back stemning. Der handler det om varmen, eftertænksomheden, fordybelsen og roen, så nupper jeg disse – mine ynglinge anytime, anyday-a-year, everywhere – eller næsten! Fra down under:

UGG’erne kan købes her.

I dag er stilet-dag!

Mon det virker?

karinmadsen — Fri, 13 Aug 2010 11:50:09 +0000

Her til morgen så jeg skønne Medina synge i tv - er vild med hendes lyd og hendes look. Hun hed egentlig Andrea, men som var blevet til Medina efter et besøg hos en numerolog. Har også tidligere læst om hende at hun virkelig har knoklet for at få sin musik frem. Gad vide om hun stod stille i sit liv, frustreret og midt i et vadested og så tænkte: – jeg må prøve noget – jeg prøver en numerolog! Og gad vide om det var med til at hun har rykket sig til hvor hun er i dag!?

Et øjeblik tænkte jeg – kunne jeg gøre det? Vælge at overlade en evt. navneforandring til en fremmed. For det må kræve sin mås i bukserne at gå fra en numerolog vidende at ens nuværende navn er fuld af dårlig karma uden så at gøre noget. Indrømmet jeg har nogengange ageret lettere overbærende, når jeg har hørt om nogen valgte at ændre navn efter besøg hos en numerolog. Men – tro flytter bjerge. Og hvis du tror at dit nye navn vil flytte dig fra a til b, som du ikke før har oplevet i dit liv. Ja, så er der måske en kæmpe chance for at det vil gøre det. Gad vide om det virker? Er jeg ude på et easy-go her!?

Medina virker. Hvis du missede det imorges – er der kræs til øregangene lige her!

Horoskops-lytter

karinmadsen — Sat, 24 Apr 2010 07:00:24 +0000

Jeg kan ikke lade være med at læse mit horoskop. når jeg ser et ugeblad med nyeste dato. Jeg lever ikke mit liv efter horoskoper, men er alligevel for nysgerrig til bare at lade som om, de ikke findes i bladene.

Altså noget jeg ikke rigtig tror på og en masse beskrivelser som er så rummelige og bredt formuleret at de kunne passe på min hund eller min mor, hvis de ellers havde det samme stjernetegn som jeg.

Alligevel vil du finde mig med næsen begravet i horoskoperne – samtidig med at jeg føler mig dybt fjollet, hvis jeg tillader mig at nikke genkendende eller tro på det, der står.

Læser du dit horoskop i bladene? Og tror du på det?

Ps. Okay, måske jeg bare skal få tændt for den tosse-kasse (TV) igen. Der går for ugeblads-spekulation i den!

Hvad sælger til Mænd og Biler?

karinmadsen — Wed, 14 Apr 2010 10:21:05 +0000

Det er jo almindelig kendt at kvinder bestemmer hvilken familiebil, der skal købes, når storken har fløjet over huset. Det kan godt være du har mødt en mand, der siger at han ene mand besluttede det. Men det er en 89 % lodret løgn. Alle statestikker siger at kvinderne i sidste ende har beslutningen vedrørende den kommende familiebil (øbs: jeg skriver familiebil! – den med barnevognen).

Igår var jeg igang med at rengøre vores (min) familiebil – en VW Passat stationcar. Og da min mand fandt rengøringsmidlerne frem, hvilket viste sig at være et mindre arsenal – en fyldt grøn Arla kasse (sorry Arla, glemte at aflevere!). Jeg der ellers bare stod klar med gode gamle Ajax eller brun sæbe! Så blev jeg noget forundret over markedsføringen/salgsteksterne på disse bilprodukter. Fordi selv om det er mig der i sidste ende bestemte hvilken stationcar, vi skulle have, så kunne jeg aldrig finde på at købe disse produkter med disse navne. Og mig bekendt rengør ingen af mine veninder familiens bil selv eller køber bilrengøringsmidler. Alligevel har de salgstitler som disse:

Det er her jeg forundres over kommunikationen/markedsføringen. Min mand køber intet andet der hedder noget med make-up, cockpit, extreme rengøring. Er det den grå indpakningsfarve, et must-have produkt, når nu gutterne er ude i værkstedet for at sammenligne gear? Eller?

Det er altid godt med lidt onsdags-undren. Og skal for øvrigt ud og igang med al make-uppen.

Og for en god ordens skyld – lad os da tjekke statestikken. Var du endelig beslutningstager på hvilken familiebil I købte? Helt ærlig nu!

Underlig, lidt sær og forkert på efternavnet! VIND Summerbird mandler!

karinmadsen — Thu, 25 Feb 2010 10:29:09 +0000

Igår var jeg ude og interviewe en meget spændende person i 2½ time. Det er vedrørende et bogprojekt som jeg arbejder med (satser stærkt på at I kommer til at høre meget mere om det …).
Det var et svært emne. men vi kom godt på vej, syntes jeg! Personen slutter med impulsivt at sige at jeg er underlig, lidt sær og sammensat person! Jeg beder personen præcisere – hmmm – det bliver det ikke mere specifikt af, men jeg får at vide, at det er positivt ment!

Altså nu har jeg altid haft respekt for mennesker som melder ærligt og ligefremt ud, så det er OK med mig, men selvfølgelig funderede jeg over det på vej hjem i bilen. Hvordan er det, jeg er underlig eller sær? Hvorfor syntes han det? osv osv – Kan jeg leve af at være underlig og sær? Hvorfor ikke. Her er underlig-eksperten Karin Madsen!!! Anyways – det er okay at han syntes det om mig – det er jo positivt ment!!!! …smiler…

HOV – personen sagde også at jeg da ikke kunne hedde Karin Madsen, når jeg var, som jeg var og ville det, jeg ville! Og gad vide om han har ret. For når jeg kigger på de andre bloggere, som jeg linker til her på sitet i øjeblikket, så er der ikke mange Hansen’er og Jensen’er imellem. Det kan jeg da godt se!

Så kære dig - jeg håber du er med på en lille leg. Hvis jeg nu skulle skifte Madsen ud med et mere “underligt” efternavn – hvad skulle det så være?? Altså jeg kan dykke ned i nærmeste familie og finde efternavne som:
Holst (min mands mellemnavn) – Karin Holst (ja, men lidt kedeligt måske)
Good (fra min svigerfar – udtales god) – Karin Good (øv så skal jeg altid være så god, så god!!)
Wohlleben (min mors pigenavn) – Karin Wohlleben (arbeit makt frei – nej den holder sg* ikke…)
Ontario (min mands drengenavn, fra sin italienske biologiske far) – Karin Ontario (dog jeg er meget u-italiensk af udseende!)

Eller… - Har du et bedre bud?? Hvis jeg skulle hedde noget andet end Madsen, hvad syntes du så?
Behøver jeg sige at jeg er MEGA SPÆNDT på at høre fra dig! Så spændt at jeg sætter 5 poser Summerbird mandler på højkant blandt jer, der leger med og kommer med et forslag til et nyt efternavn til mig. Og jeg lover at 1 af poserne bliver den lækre og vanvittig populære lakrids/citron mandel!

Jeg trækker lod om en uge.

Måske et tegn

karinmadsen — Fri, 19 Feb 2010 09:10:03 +0000

Efter mit indlæg i forgårs om forårsfornemmelser – så kom kirkebladet ind af døren med denne forside!

Måske det er et tegn deroppe fra om at foråret virkelig er på vej. “De” må da have forbindelsen – om nogen

Sig mig, er det en klon-familie?

karinmadsen — Sat, 13 Feb 2010 09:33:45 +0000

Jeg har været inde på det før – her på bloggen. Om pludselig at støde på en familie, som kunne være en klon af ens egen. Frederik har fået sig et par gode venner i klassen, men én skiller sig ud, syntes han, og de leger sammen på skift herhjemme og hos kammeratens familie. Igår hentede jeg ham hos vennen og hans familie og kom ind til kaffe og et glas rødvin. Selvom vi har snakket sammen tidligere har det været lidt kort. Vi har set hinandens huse og byggeprojekter, og vi har erfaret, at vi har den samme stil, hvor vi kan lide nyt og gammelt gerne mixet, kvalitet og lidt design og det hyggelige og personlige fremfor det moderne. Vi har begge gamle huse og vi er, som dem, glade for legekammerater og gæster – også dem der kommer uanmeldt er velkommen.
Igår lærte vi lidt mere om hinanden, og jeg finder ud af at de har samme livsoplevelse med sig i bagagen også – de har også prøvet at miste en baby født omkring 35. uge.

Det kan føles helt spooky at der er så mange ligheder, ens oplevelser, fælles værdier og fælles udfordringer. Gad vide om tiltrækningsloven også virker her. Det er jo ikke underligt hvis vores børn tiltrækkes af andre børn og deres familier, som ligner deres egen men alligevel. Uden at jeg skal dramatisere det, så tænker jeg bare over det og funderer lidt. Måske universet bare vil at vi skal mødes og give hinanden noget – måske det hele bare er tilfældigt og jeg lægger for meget i det. Ved det ikke …

Har du oplevet noget lignende?