Har nu fundet denne side med flotte tapeter men hold fast det er svært at vælge - er lidt lun på denne – måske måske…

eller denne - nok for blåt!

eller måske går jeg efter guldet - najjjr nok for koldt et look …

Hjæælp…  - har du tapet på dine vægge? Og hvor har du shoppet?

Helt sikkert et must have. – Har du nogensinde hørt om ovnrens og brun sæbe og for øvrigt så er næsten alle ovne i dag selvrensende! Næste gang jeg fylder for meget lasagne i fadet og det løber over, så dropper jeg altså at tørre op, kører bare selvrens og pyrolyse og alt forsvinder! Hmmm …

Endte med en god pris – inductionsplade, emhætte og en indbygget ovn med indbygget stegetermometer, pizza funktion (endnu en must haves, når du snakker med sælgeren!), selvrens, men altså ikke med pyrolyse.

Føler mig allerede oldnordisk – som 41 årig – til moderne hvidevarer teknologi. Her efter revival retur til landet, så ved vi, hvad brun sæbe er. Det bruger de herude – og det virker hver gang! Siger de! Og de har ret!

PS. da jeg googlede pyrolyse faldt jeg over debat forums for køkkenkøb. Selvfølgelig. Og her er et svar-eksempel på pyrolyse mysteriet og et alternativ. Tror ikke jeg kommer til at savne pyro.

Det er flyttekasser jeg snakker om, og hvad de gør ved os mentalt. For lige nu står jeg plantet mellem dem. Er ved at pakke stue og børneværelse ned, så vi kan give det en make-over og SÅ flytte ind igen. Næsten i de samme rum pånær lidt væg ned her og lidt væg op her og spartling (desværre – hader altså det der spartlergøjl) og så lige lidt maling (det er mig – maler-mester-madsen). Jeg har lige hentet flere og på vej hjem i bilen tænkte jeg – jeg har da ikke flyttet så mange gange. Svendborg, vejle, kbh, odense, kbh, assens og nu nord for assens. Det er da mange gange og gider heller ikke mere. Jeg er træt af at pakke i kasser og tænke i kasser. Må også ærligt indrømme at sidste og denne gang sorterer jeg altså ikke specielt meget, ved god jeg burde (hæhæ burde ryger lige i skralderen) ved godt det ville være smart, men nej gider ikke. Må gøres når jeg pakker ud.

Det er meget sjovere at pakke ud og indrette!

Hvordan har du det med flyttekasser? Hvordan holder du dampen oppe?

Da vi i byggeriet var nået til køkkenet, og jeg drømte om det, jeg nu havde set engang - så kom Alt for Damerne lige med dette indlæg, med denne dygtige dame og ja, med et køkken, som kunne være mit (se greb og køkken side 4). Ikke at hele mit hus er / eller skal være helt hvidt og som hendes, men det der enkle funktionelle køkken og med de lædergreb, det er jeg helt vild med. Resten er jo at researche og sammensætte det til mit køkken. Da jeg fornylig afhentede et greb hos ovennævnte webshopper, havde hun et køkken henad dette, så jeg kunne se det LIVE. Er der noget her, der peger på at det er DET KØKKEN jeg skal have. Ja – det er der. Skal ud og shoppe i dag. Stort!

Så jeg tyr til bogen fyldt med kærlighed – for det er der god brug for i dag. Her guldkorn fra Kim Mcmillen og bogen: When I loved myself enough. Det har intet med vandskade at gøre, men det er jo også kun her hos mig at vi smider om os med vand!

When I loved myself enough I became my own authority by listening to the wisdom of my heart. This is how God speaks to me. This is intuition.

Alligevel er jeg små-happy over, at vi er nået hertil – nu kan vi ”lugte” enden på alt dette rod – også selvom vi mindst er to måneder fra målstregen, og de to måneder inkluderer intermistisk køkken alle mulige steder, ingen stue og mere udgravning og meget mere STØV.

Nogen misundelige… nejjj tænkte det nok!

Sidder også og sparker mig selv over benet – for når jeg nu tror på tiltrækningsloven og har oplevet at det virker at visualisere og nedskrive det, jeg drømmer om. Og jeg så fornylig opdagede at vi slet ikke havde tegnet ombygnings-projekt numero 2 færdig på den synlige tegning af vores ombygning, som hænger inde i spiserummet. Så er det da bare for åndsvagt. Hvis vi ikke selv tror fuldt og fast på at vi har moneterne til HELE drømmeboligen, hvordan får jeg så universet (og banken) til at tro på det!

Shit shit shit – okay, det er lige nu at den barmhjerttige fjerne slægtning lige er død og har tilkendt mig hele den svimlende formue samt en perlemorshvid Fiat 500, sommerhus i lille bjergby i Italien og et lækkert nyindkøbt køkken fra Køkkensnedkeren.

Klirende fuld skattekiste og gode råde søges!

Vi voksne har gået i de nye rum i mange måneder, men det har børnene ikke, og da jeg bad dem om at gå ud i vaskerummet med en ting, så stod de lidt tøvende der og sagde øh – hvilket rum er det? Så kom jeg på ideen om at gennemgå de nye rum med dem. Det lyder måske fjollet, men for børnene gav det helt klart mening. Så vi tog en rundtur, og jeg sagde: her ligger det nu og her ligger i snavset tøj fremover og her osv osv… Bageefter legede vi okay hvad hedder det rum og hvad skal hvor, og Frederik (skolebarnet) rakte hånden op igen og igen. Sjov lille leg som kørte et stykke tid og en lille reminder om at medinddrage vores skønne børn i det her omfattende boligræs.

God tirsdag! Det er skønt at være her igen  

Men noget står pludselig bøjet i neon foran mig. Det at ønske mig min ubetingede frihed kan også blive en undskyldning for ikke at tage ansvar!!

Lad mig give et eksempel. Vores ombyggeri er forsinket, vi har en deadline som vi skal nå, og vi er presset i forholdet til den. Jeg arbejder meget med alt det praktiske, meget ved computeren, blogger, skriver ansøgninger og arbejder på at designe mit kommende arbejdsliv. Jeg tager mig “den frihed” at bruge rigtig lang tid på det og det er egentligt fint, men jeg har sluppet ansvaret for byggeriet. Selvom det også er mit ansvar, lader jeg min mand tage sig af ombyggeriet. Da han konfronterede mig med det imorges, gik jeg i forsvarsposition!! Big time. Men han har ret – jeg har sluppet ansvaret til ombyggeriet og bidrager ikke med ret meget og holder stædigt fast i at jeg skal have min frihed til at gøre det, jeg har lyst til!

Men det hænger jo sammen. Øverst skrev jeg netop frihed under ansvar var vigtigt for mig. Kan du have frihed uden at tage ansvar og kan du tage ansvar uden at få frihed. Nej. Og får jeg ikke frihed til at gøre hvad jeg har lyst til, hvis jeg tager ansvar og bidrager – jo. Så hvad skal jeg gøre. Tænker det handler om at prioritere og sætte blogging, ansøgning, jobdesigneri og byggeri i struktur i min hverdag. Og hvor jeg før var bange for at miste min frihed så opnår jeg jo faktisk mere. Når vi når vores deadline, får jeg mere frihed!