karinmadsen.dk » Upsy-daisy

Mor til salg – billigt!

karinmadsen — Wed, 11 Aug 2010 13:07:15 +0000

Tog med Frederik i skole idag. Første dag som 1.klasse elev. Vi glædede os begge, og han var pavestolt. Jeg ligeså, men moderstoltheden forvandledes hurtigt til en voldsom trampen over egne tæ’er, da de skulle læse et digt op hver især, som de havde fået udleveret før sommerferien – og som de skulle have øvet på, så de kunne læse det! Da begyndte jeg at svede og føle mig som verdens ringeste mor! Altså vi havde øvet på digtet lige da han fik det med hjem men siden – ja siden var der altså kun gået sommerferie i den. Shit Shit Shit! Og Frederik, som altid gerne vil være på forkant, var nu på bagkant første dag og han blev urolig og roede rundt på stolen og ville øve med mig samtidig med at de andre læste op og jeg prøvede, og vi forstyrrede – og nej, hvor følte jeg mig som en uforberedt og ringe mor! Jeg fik så ondt af ham og min selvhad-cd var næsten sat på “repeat” i mit hoved med spilletid resten af dagen. Nåede ikke engang at tænke hvad de andre forældre tænkte eller i den du’r.

Hans oplæsning gik nogenlunde - han nåede at lære mit læsen højt udenad og fik lidt hjælp da det var hans tur, når han så ikke huskede mere, men jeg kunne jo have sparet ham for dette.

Okay jeg har slukket for den cd. Jeg vil ikke den selvhad dagen lang, må bare erkende at udover skoletaske, havde vi totalt glemt at tænke over, om der var noget vi skulle have nået til 1. skoledag. I’m so sorry.

Det er helt sikkert, det her kommer ikke til at ske igen, når det er Josefines tur - heldigt for hende!!!

Jeg gør det ordentlig, når jeg gør det!

karinmadsen — Wed, 10 Mar 2010 09:55:00 +0000

Jeg føler mig lettere forfulgt. Er rigtig træt af betændelse i kroppen. Først halsbetændelse, så pande/bihulebetændelse og nu lukker og slukker jeg (forhåbentligt) med en omgang blærebetændelse. Mit immunforsvar er åbenbart frosset til i denne vinterkulde. Så nu indtager jeg “hestepiller” udstedt af min flinke læge, og min kære mor mener nu, at uld-mamelukkerne skal have deres come-back. Hun har lånt mig nogle rædsler af slagsen – og jeg ærgrer mig lidt over at jeg for en tid siden fandt nogle fantastiske uldshorts på nettet tiltænkt træning – men købte dem ikke. Nå, nu hopper jeg i de uldne rædsler, bliver fortsat mest indedøre og fortsætter mit varme venskab med hr. varmedunk.

Plat tv

karinmadsen — Fri, 05 Mar 2010 09:14:07 +0000

Nej, det er sg* for meget. Morgenens genudsendelse af godmorgen danmark kører lydløst her i stuen, og jeg kom til at se på skærmen, hvor Sydney Lee påfører værterne selvbruner i fuldstændig absurde mængder – altså vi snakker om at de løber ned af kinderne på Morten Resen. Det er altså for plat. Sydney Lee må være som han har lyst til, bade sig i selvbruner fire gange om dagen, hvis han har lyst, jeg er ligeglad. Han har pga. medierne skabt sig et navn og egen sendetid (hvem er lige klog her!!) Men at han får bedste morgen sendetid på at gøre det, han gjorde der. Det er virkelig plat og bruge din og min tid på. Hvis jeg var skønhedsekspert ville jeg skynde mig at ringe ind til godmorgen tv og tilbyde min assistance til et bedre indslag. Nu kunne jeg linke til indslaget her men gider ikke – du kan bruge din tid på noget meget bedre…

Fra Klamt Til Kønt

karinmadsen — Sat, 27 Feb 2010 11:02:44 +0000

Der er ikke langt fra det ene “K” til det andet “K” ude i min have lige nu.
Vores have er fyldt med gamle frosne og nu optøede hundelorte. Ahrrr. Noget tyder på at vi de sidste 3 måneder alt for ofte er kommet alt for sent ud med vores lille hund. For sent og for koldt har det været – så han har forsørget sig på samtlige af vores nærmeste “tilfaldsveje” rundt om huset, til hønsehus og til stalde.
Hvad gør man? – ja, du bruger en ½ time med skvovl og udstyr på at fjerne alt det l*rt, med kast op bevægelser og det hele. For har du bare 1 gang haft en børnestøvle indenfor i huset eller i bilen med det stads, så er du kureret. Det er jeg.

Ja, ved godt at det måske er et lige ærligt nok dagens indlæg, men intet er vel for meget for os her i blogland.

MEN og nu kommer vi til det kønne, det smukke. Nede i bunden af haven opad hønsehuset er “de” – de små gule erantis – allerede fremme og klar til at gøre os lykkelige og forårskåde! Fantastisk. Det er som om de har ligget på lur længe. Igår forsvandt sneen de fleste steder og i dag er de allerede 2 cm høje. Naturen rocks!

PS. tænkte over at tage et før og efter billed (- fra lort til blomst) – men okay droppede det – men kun fordi jeg stadig ikke kan få billeder fra min mobil ind i min blog… ellers havde jeg selvfølgelig delt dette meget store moment på min lørdag med dig!!!

Ha’ en smuk dag.

Er du skabs-et-eller-andet!

karinmadsen — Thu, 18 Feb 2010 08:49:06 +0000

Jeg er ”skabsornitolog”. Jeg er virkelig lidt nørded omkring fugle. De fascinerer mig helt vildt. Ja, alt om fugle, natur og naturbeskyttelse er mit ømme punkt. Vi har hele to fugleleksikoner i huset, og jeg kan gå helt i stå midt i morgenmaden hvis jeg gennem glasdøren spotter en fugl, jeg aldrig har set før. Leksikonet hives frem og jeg må bare vide hvad det er for en fugl. Efterhånden har jeg smittet ungerne (ved ikke om det er godt eller skidt!!) men nu sidder vi alle tre bøjet over leksikonet, og far Mauro sidder hovedrystende ved siden af.

Kan egentligt ikke helt præcisere, hvad det er der er fascinerende ved fugle. De er bare smukke, lige uden for døren, en del af den danske natur, og alligevel ved jeg så lidt om dem. Jeg har ikke huset fyldt med undulater eller papegøjer - det er ikke dem, der er interessante – det er vores fugle ude i naturen. Okay nu har jeg indrømmet det- helt offentligt!!

Vi alle har hørt om kattemødre, der bruger hele husholdsningsbudgettet på hjemløse katte. Jeg nærmer mig det der må kaldes en fuglemor. Jeg fodrer fast og dagligt “vores” fugle ude i haven med æbler og frø og bruger lidt af husholdningsbudgettet på at hente aflagte æbler hos gårdbutikken.

Er du nørded eller skabs-et-eller-andet?

Fra børnehaven…

karinmadsen — Fri, 05 Feb 2010 07:49:12 +0000

Da jeg afleverede Josefine i gårdbørnehaven igår, havde børnehavens heste hovsmeden på besøg. Denne gang var en masse piger samlet for at kigge med, og da vi kom derhen snakkede de om at han var en rigtig smed og så gik der ellers drengeagtigt-hvem-trumfer-hvem-i-den. En pige sagde: “min far er også smed”, en anden pige vendte sig straks og sagde: “min far har været sørøver”! Pædagogen gik med på legen med et stort grin og spurgte mig, hvad har din far været? Alle pigerne vendte sig mod mig og jeg sagde: ”øhhh… – han har været folkedanser”! Hallååå – det var hvad jeg kunne komme op med. Ja, han har danset sådan noget engang men… – Pigerne kiggede også bare overbærende på mig og så stoppede den leg.

Tror ikke jeg trumfede den hjem!

ps. havde altså også mega hovedpine!!

Tak!

karinmadsen — Thu, 28 Jan 2010 06:47:58 +0000

Fra igår da jeg skulle hente Frederik på skolen: ´
Jeg nærmer mig hovedvejen og bremser stille – der sker INGENTING. Det er som om bremserne er blevet hjemme, og jeg kan mærke hvordan hjertet tager turen nede fra kroppen og helt op i halsen – bliver simpelthen så bange. Jeg triller ud mod hovedvejen uden at kunne gøre en disse. Kigger febrilsk til begge sider om der kommer biler! Jeg lander 1½ meter ude på hovedvejen heldigvis uden nogen medbilister nogen steder. Sendte seriøst takke tanker opad og havde angstfremkaldet kvalme hele vejen ned til skolen – pyhhh. PAS PÅ derude i dag.

Hallelujah for maxi trussen

karinmadsen — Fri, 22 Jan 2010 08:34:20 +0000

Var til skarp gymnastiktræning igår. Går på et opvisningshold for 30+ årige, og vi bliver ikke sparet. Og det betyder også at mine fredage altid forløber med en vis andevralten. Den gamle gymnastikkrop værker. Er der noget, der kan være en smule angstprovokerende og skubbe ind ud over kanten og henimod diverse rottegiftsprøjter og operationsstuer, så er det når du opdager, at din krop ikke mere er 25 og lækker-spændstig. Det hjælper så heller ikke når det nyindkøbte opvisningstøj afprøves for første gang til træning og lynlåsen så springer!!. Pokkers, ingen tror jo på at leverandøren havde syet dem forkert og taget af hoftestørrelsen på grund af lynlåsen skulle være dækket ind, vel.
Altså fortsatte træningen med åben lynlås! Var pludselig lykkelig for mine sorte sloggi pants trusser – det havde ikke været et kønt syn med g-string!

Opvisningstøjet og nej – det er ikke mig på billedet – kunne selvfølgelig godt have været det!!
Lige et sy-snit får du med også, hvis du er et sy-geni. Blusen kan for øvrigt anbefales – den var super fed at træne i.

Hvad er plus-ord i et CV

karinmadsen — Sat, 09 Jan 2010 12:20:27 +0000

Jeg er ved at sætte sidste madsen-aftryk på en ansøgning til et spændende job (jeg skal nok fortælle mere, hvis de indser at de bør tage mig til samtale, tiggende og bedende på knæ forære mig jobbet, selvfølgelig med den topløn og benefits, jeg fortjener!!). Nå, behøver ikke nævne at det er et hamrende interessant job. Faktisk spottede min mand dette opslag til mig – apropro den der med at spørge manden i mit liv om, hvad man er god til… Nu sidder jeg og brygger på et nyt CV. Kan jeg godt skrive at jeg er god til small talk, blogbegynder, snakker meget (altså når jeg ikke er eftertænksom), natur- og termokluns-afhængig og nysgerrig? - Ved godt det er afhængigt af hvilket job, jeg søger, men hvad er plus-ord i et CV.

Hvad tænker du?

Velkommen til…

karinmadsen — Tue, 17 Nov 2009 10:34:05 +0000

Hej – jeg hedder Karin, velkommen til min blog, som har fået navnet Vadestedet. Det navn dukkede op, da jeg på et kursus skulle fortælle om mig selv og det blev en del af præsentationen – lidt til min egen overraskelse. Da jeg senere slog ordet op på WikiPedia så var der ingen tvivl.

Fakta: Et vadested finder du hvor vandløb eller søer er lavvandede og samtidig har fast bund. Vandet strømmer ofte hastigt på stedet. De fleste danske købstæder er vokset op på steder, hvor der var et godt og pålideligt vadested over et spændende vandløb – fx Århus. Problemet med vadesteder er at de samler trafikken – dog er vadesteder en brugbar løsning, fordi bunden er fast.

Oversat til mig: Jeg føler jeg står på lavt vand, jeg tør ikke rigtig udleve det, jeg drømmer om. Jeg tror ikke på at jeg kan leve af det. Så jeg føler at jeg står midt i et vadested, som jeg synker ned i selvom jeg har lyst til at krydse over på den anden side. Jeg drømmer om et andet arbejdsliv, men tør ikke tro på det mit hjerte fortæller mig. Mine tanker strømmer lynhurtigt igennem mit hoved hele tiden. Ideer vælter rundt iblandet frygt og manglende tro på mine evner. Problemmet med alle mine tanker er at de stopper mig fra at komme ud i trafikken – ud i livet – med netop det, jeg har lyst til. Mange ting bliver kun ved de nedfældede ideer og tænkte tanker – og selvom jeg prøver og virkelig tager initiativer så stopper jeg mig selv og udlever ikke mine ideer, når det kommer til stykket.
Paradokset er at jeg egentlig har to fødder godt plantet på jorden, og inden i mig ved jeg, at jeg kan, hvad jeg vil.

Måske du genkender noget af ovenstående fra din egen hverdag – måske du kender én, som har det ligesom jeg! Bloggen er et ærligt udskrift fra min hverdag, mine oplevelser og mine små og store indsigter. Læs med her…
Jeg vil elske at læse dine kommentarer så skriv endelig til mig.

KH
Karin