Denne blog handler om udvikling set ud fra mit perspektiv. Jeg har de reflekterende og selvudviklende briller på. Bloggen kunne have heddet: SelvErkendelser Fra En Coach, men den titel tænkte jeg så meget over at den blev uinteressant. For jeg har ofte de coachede briller på. De er en del af mig, men jeg har også så mange andre dele af mig som jeg gerne vil skrive om.
Jeg deler min sårbarhed og mine frustrationer med dig i kategorien Vadestedet unplogget, da jeg har en lille fornemmelse af at jeg ikke altid er palle-alene med mine mange tanker!
I mindre bidder skriver jeg også om hverdagsliv og livsnyderi.
Bloggen hedder Vadestedet, fordi jeg følte, jeg stod plantet der midt i et vadested, dengang jeg startede bloggen. Mit vadested var/er stadig (tankevækkende efter snart et ½ år her med hovedet på bloggen!) en strøm af grande frustrationer over, hvad der dog skal blive af mig – hvad er mit talent – og hvad vil jeg sådan rigtig være, når jeg bliver stor. Jeg hænger indimellem stadig fast i dynget, og jeg ved ikke om bloggen her er en hjælp til at blive afklaret, som jeg håbede på, eller om den har flyttet sig til at blive en fast bestanddel af mig på godt og ondt – med dig på sidelinien – for denne blog er ingenting uden dig og vores delen af viden, erfaringer, grin og oplevelser.
Glæder mig til at lære dig at kende.
KH Karin