karinmadsen.dk

Det har min blog været de sidste dage.
Det er fordi varmen gik her i huset og vi har boet i igloer ude i haven! Øh nej!
Det er fordi jeg har været isvinter-virus-ramt og slet – altså slet ikke har kunne røre mig ud af sengen! Øh nej, duer heller ikke!
Det er fordi Pyrus har spist min bærbar og skræmt os alle væk med sine rødglødende ører! Nej, okay, den var ikke god!

Det er fordi jeg er lidt presset på hjemmefronten i øjeblikket – jeg har simpelthen ikke magtet, nået eller været dreven hen til min ellers elskede bærbar, elskede blog og denne fantastiske virtuelle verden af skønne mennesker, der vil hinanden det bedste.

Jeg er ked af det – dog har nu været helt ærlig. Lidt frossen har jeg også været – det har vi alle vel – overmandet af endnu en tilsyneladende kommende og meget tidlig faldende isvinter.

PS. Har forøvrigt fået vinterdæk på OG er hovedrystende og syrligt medfølende overfor dem, der baldyrer at de stadig kører med sommerdæk!!!

Kender du dem der aldrig får vinterdæk på til tiden. Hvor vinteren altid kommer bag på dem! Nej, hvor er de irriterende ude i trafikken, når de tøffer afsted og alt går i stå – pga. dem og deres sommerdæk …

Jeg var “en af dem” igår. På vej til gymnastik med vinterdækkene i bagagerummet, fordi ham der skulle sætte dem på først havde tid i weekenden og ikke i går, og da han gør det ganske gratis – var jeg helt ok med det. Indtil jeg kom til Vissenbjerg lidt længere ind mod Odense på fyns land, og der pludselig lå 20 cm sne og totalt isglat føre, så skal jeg hilse at sige at jeg var den, der standsede trafikken. Jeg styrede ingenting, og den gamle passat som jeg har haft og kørt i mere end 8 år, vi svingede pludselig ikke samme mere. Rat, gear, pedaler – intet virkede og jeg rutchede rundt som en bambi på glatis blot noget større og noget mere klodset og noget mere farlig både for mig og andre trafikanter. Det var hæsligt. Jeg blev faktisk skide bange, og ringede til den eneste jeg kender med en firhjulstrækker og blev hentet hjem (læs: reddet) efter træning.

Bilen måtte sne inde ved hallen og overnatte der med sin sommerstemning og lækre dæk. Jeg turde ikke køre hjem og kunne forøvrigt heller ikke bestige selv den mindste lille bakke på 2 %.

I learned my lesson. Er dybt taknemmelig for at der IKKE skete noget.