karinmadsen.dk

Velkommen til mit online univers, hvor jeg skriver om kommunikation, selvudvikling og kvindeliv.

karinmadsen.dk header image 1

Holger fortolker

november 12th, 2010 · Rodekassen, Selvudvikling

Kender du ham? – Han er mange kvinders ven – også min.

Jeg ved ikke hvorfor vi piger er vilde med ham. Han dukker ofte op, når der er en konflikt, så går vi (læs: jeg) i Holger-fortolker mood. Vender og drejer dialogen/tingene i hovedet igen og igen.
Igår sendte jeg fx en sms til en ven, hvor jeg beklagede at jeg reagerede lidt hidsigt i en situation, fordi jeg blev hamrende irriteret over mig selv. Der var en opgave, jeg skulle løse, og jeg ville fixe den, og det drillede helt vildt – ergo blev jeg lidt kort for hovedet. Ikke helt fair. Så senere sendte jeg en sms, hvor jeg beklagede og forklarede at intet var myntet på ham. Og så fik jeg ikke noget svar og den tolkede jeg længe på… Var han sur, ked af det, gevaldig træt af mig osv osv.
Faktum er bare at når vi bliver ved og ved og tolker på en sag, så er vi i gang med at brygge en historie, og det bliver altid den slags historie, som der ikke er noget hold i.

PS. Holger kan også være en kammerat. Fordi nogle sager kan godt tåle at blive vendt engang mere i hovedet – noget nyt – en ide, en mulighed kan dukke op. Dog står den på holger-fortolker repeat spilder vi vores tid!!

PSS. Mødte vennen min her til morgen, og han havde slet ikke set min sms!!

→ 2 CommentsTags:

Værsgo’ ta’ min dybe respekt!

november 11th, 2010 · Rodekassen

Igår var jeg med Josefine i hendes børnehave hele dagen – 8 timer med børnehavebørn fra 2 år og 9 måneder til 6 år. Og jeg kom hjem med hovedet blæst – ikke bare af al den fantastiske tid udendørs på gårdbørnehavens unikke arealer men også af børn, børn, børn, dine, mine og deres børn.

Må erkende at jeg aldrig bliver pædagog, men hvor jeg dog bøjer mig dybt og takker for at der er nogen der vil passe mine børn. Det er hårdt arbejde uden mange pauser. Ofte når vi henter sidder der måske en pædagog eller to midt i gårdspladsen med kaffe og frugt, og de snakker samtidig med at de snakker med børnene. Indimellem har jeg da hørt kommentarer fra forældre om at det er nemt at være pædagog – men æd den igen, makker. Ta’ en dag eller to og gå med dit barn i børnehave og deltag på lige fod – altså ta’ dig også af de andres børn. Hold da op, der er ikke formiddagskaffe-pause, frokost i kantine og eftermiddagskaffe i ro og mag i voksenselskab. Nej, de spiser, drikker hele dagen med børnene omkring dem, med dem på skødet, trøstende eller snakkende. De har max. 20-30 min. pause efter frokost i et lille rum. Det er det.

Jeg misunder dem ikke - er bare så glad for at der er nogen, der har det som et kald. Og herfra et kæmpe hep hep til vores fantastiske gårdbørnehave og pædagogerne.

 

Josefine, Frederik, kusine Ann-Sofie og jeg for 3 år siden på gårdspladsen i børnehaven…

(fotos udlånt af Gustavsminde)

→ No CommentsTags:

Så pisse følsom!

november 9th, 2010 · Følsomhed, Rodekassen

Undskyld mit sprog. Men hvor bliver jeg dog indimellem træt af at være så skide følsom. Kan jeg ikke bare være en cool bizz kvinde, som lægger arm med de store (og vinder) og som fælder eventuelle konkurrenter eller mindre søde mennesker med mine usynlige lanser på mine spidse albuer.

Hvorfor er mine følelser synlige udenpå, og indeni placeret midt i mit mellemgulv?

Hvad skal jeg dog med alle disse følelser. Er der et følelsesinstitut, hvor jeg kan placere dem, og de kan opbevare dem for mig – bare for en tid uden fast afhentningstid.

I virkeligheden vil jeg jo ikke være en følelseskold iskvinde, men jeg vil dælme godt have trick’sene til, hvordan jeg lander mit følelsesregister, så det lander godt, lunt og rart. Hvor jeg kan nyde alle mine følelser, mærke dem og leve godt med dem istedetfor at lide med dem.

Ved godt jeg skal kvitte modstanden, men kan jeg så få lidt medvind tak!

→ No CommentsTags:

Du ved det jo godt, Karin!!

november 8th, 2010 · Mentoring

sagde Lykke, da jeg hang i telefonen til hende med lidt status og om den frustration, som fylder mig op her i mentorarbejdet. Det hun sagde var – “Du ved jo godt inderst inde hvad det er, du skal arbejde med, Karin”!
Og jeg tror hende, jeg tror, hun har ret.

Her sidste uge kom der lidt gennembrudsindsigter til mig, og da jeg havde brug for at lade det fylde mig og være i det – valgte jeg ikke at deltage i det webinar, som Lykke udbød. Straks efter var der en mail fra Lykke om jeg var ok!
Ja, jeg er ok – nogenlunde okay. Altså sådan cirka okay!

For hvad jeg godt ved om selvudviklingsarbejdet men som jeg ikke lige havde skænket en tanke var, at når vi først bliver stille med os selv og arbejder med os selv og skriver uden dom og så hånden gløder, så kommer der nogengange noget frem som ikke er forventet, og det skete også for mig. Hvor jeg sidder og skriver om mit arbejdsliv, så kom der pludselig en masse spørgsmål og ord frem om mit privatliv. Ret uventet og ret angstfremkaldende - dog har det luret og ligget og ulmet længe.

Det virker ulideligt uoverskueligt at skulle arbejde med det også – lige nu. Men vælger at gå med – ikke domsfælde noget. Så arbejder med den brede pensel nu. Kan ikke direkte dele noget med dig endnu, måske senere…

→ 1 CommentTags:

FredagsBAR

november 5th, 2010 · FredagsBAR

Jeg har besluttet at du fremover vil opleve FredagsBAR her på bloggen – på tadaa – fredage!! …smiler…
Desværre er der jo begrænsninger her i det virtuelle – ikke mange menn – så jeg kan ikke lige svinge en fadøl eller laber drink over baren til dig. Desværre – det kunne ellers være festligt.

Det hindrer dog ikke bar-stemningen i at overmande mig på de fleste af mine fredage. Humøret er lidt lettere, en god uge er (forhåbentligt) passeret og jeg ved at imorgen står den på weekend og afslapning, hygge og ikke nogen faste rammer og børne/arbejde-trummerum, som skal fungere. Det er da frihed og klart bar-stemning!

FredagsBAR her er altså den løsslupne stemning, de fede sko, den liflige musik, den sikre drink, den platte vits, den gode flirt og det gode humør – OG vi starter idag – selvfølgelig.

God we.

→ No CommentsTags:

På vej gennem selvsabotageland

november 4th, 2010 · Mentoring, Rodekassen, Selvudvikling

Læste igår aftes en artikel, som jeg havde gemt. Sofia Manning om selvsabotage i Alt for damerne. Fra jeg så den overskrift første gang kunne jeg mærke at det her skulle jeg nærlæse – alligevel kom den hen i bunken, hvor den snart var nederst og halvvejs glemt.

Sofia beskriver 6 tegn på selvsabotage:
Du lyver over for andre – eller overfor dig selv.
Du pleaser og sætter andres prioriteringer og behov før dine egne, hvis du overhovedet kan mærke dine egne! JA!
Du udskyder det, du ved er vigtigst at få ordnet. JA!
Du får sagt JA til for meget – og ender med at brokke dig over alt det der fylder dit liv! JA!
Du undgår at den tage vigtige konfrontation.
Du prøver at være perfekt – og kommer derfor aldrig i gang.

Og som den opmærksomme læser du er – har du opdaget en klingende JA bag tre af sætningerne. Der følte jeg mig ramt. JA, jeg pleaser andre og sætter deres opgaver, prioriteringer og behov før mine egne. Faktisk arbejder jeg rigtig meget med at mærke mine behov – jeg skriver til dem (mentorarbejdet pt.!) JA, jeg udskyder nogengange at få handlet på vigtige opgaver. Eller jeg kan finde på at tænke dem ihjel. Fx mentoropgaven med dagligt at få skrevet mine tanker ned. Det skal jeg virkelig holde mig selv fast på, selv støvsugeren er pludselig en yndet ven istedet. Selvom jeg ved det er vigtigt og selvom jeg gerne vil afklaringen/arbejdet. JA, jeg får sagt ja til for meget nogen gange. Især til dem jeg holder af. Så det er også et ja til alt det sjove og dejlige med venner og veninder. Og her fornylig sagde jeg ja til at renskrive og færdiggøre en program for en forening, helt på frivillig basis og selvom det ikke var en kæmpe opgave så endte jeg med at hade den og brokke mig over at “den opgave” fyldte for meget i mit liv – også selvom jeg kunne høre mit brok og var dødirriteret over den.

Kender du selvsabotageland?

→ 1 CommentTags:

Sandheder fra min bogsamling!

november 3rd, 2010 · Mentoring, Selvudvikling, Vadested unplogget

Dybt begravet i mentorarbejdet om hvad jeg skal, og hvad jeg er god til, blev jeg af Lykke Rix opfordret til at studere min bogsamling, de bøger som jeg har liggende fremme, og som tiltrækker mig. Hvad handler de om, er der en rød tråd i dem. Her er hvad det spørgsmål gav mig af headlines:

1. de handler om selvudvikling
2. de er skrevet af kvinder til kvinder
3. de handler om livslyst – om at få det bedste ud af livet
4. de handler om at økonomisk frihed
5. og de handler om at være ærlig og taknemmelig, og om at elske sig selv, som man er!
6. og så handler de om succes (tænker jeg, det definerer jeg… og det studser jeg egentlig lidt over for det gør de absolut ikke allesammen! Tror jeg vil definere, hvad jeg betegner som succes, andres succes og min egen, hvornår er jeg en succes!?)

Det pudsige (ærlige). Flere af dem har jeg ikke læst færdige, dog er jeg stadig vilde med dem. De ligger foran mig her i vinduet, og jeg nyder dem hver dag. Får tanken – gad vide om de er mine “trofæer”, holdt ud i strakt arm, som det jeg søger, men trygheden holder mig tilbage. Gad vide om jeg overfortolker her! Hmm – det er jeg ikke afklaret om, arbejder videre på sagen …

Er der en rød tråd i din bogsamling?

PS. for øvrigt – du kan læse med om selvsabotage her på bloggen imorgen… 

→ No CommentsTags:

Dig, mig og os to

november 2nd, 2010 · Følsomhed

Jeg har lyst til at skrive om parforhold/tosomhed. Jeg kan mærke at mentoringen giver mig indsigter og udfordringer her – selvom det skulle være det rene business-arbejde.

Vi alle (næsten alle – kender få der ikke vil!) ønsker at dele vores liv med en person, som elsker os, og som vi elsker. Vi vil gerne have kærlighed, parforhold og tosomhed velvidende hvor fantastisk det kan være, når det hele “peaker”, og hvor rigtig svært det kan være når kanterne rives. Noget af det som jeg oplever som svært i et parforhold er – virkelig at forklare og fortælle, hvad det er, jeg har behov for lige nu. Jeg kan stå der midt i den daglige trummerum og hele kroppen min skriger på et kram, og istedetfor at fortælle at jeg gerne vil storkrammes – siger jeg at opvaskemaskinen skal tømmes – eller gider du ikke lige hjælpe med ungerne nu! Andre gange lykkes det virkelig at mumle det højt, men det opfanges bare ikke af min mand. Har ikke lyst til at ty til dramaqueen-seancen, hvor jeg kaster mig ud i kaskader af dramatiske udtalelser om, hvordan jeg gerne vil bekræftes og aldrig bliver det. Selvom jeg da har en indre drama-dame af slagsen boende et eller andet sted inde i mig (altså bare en lille én, forstås!!).

Hvorfor er det svært at sige, hvad jeg har behov for. Måske fordi jeg ikke selv ved det, måske fordi jeg ikke erkender at det er der, jeg er. Måske er det for sårbart. Men hvis ikke i parforholdet, hvor så?

Er du god til at formulere dine behov til din partner. Måske I bare mærker hinanden og agerer - eller er jeres  opvaskemaskine altid tømt!? 

→ 1 CommentTags:·

Skriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiig!!!

oktober 30th, 2010 · NATURligvis

Det er lørdag morgen og vi tøffer alle rundt lidt søvndrukne. Lige pludselig råber Josefine MUS! Og jeg går ned i spiserummet, og der på den sorte 7′er stol sidder den her og kigger direkte på os – helt stille og roligt, som siger den – “hej med jer, det her er min stol”!

Altså ikke lige denne, men én der ligner den MEGET. En husmus. Som tager sin familie med ind i husene i september og 5-6 gange årligt yngler en kær museflok på 4-8 unger!!

Vi går forsigtigt nærmere alle tre, ret oppe og køre, over hvor sød, sort og lille den er. Lige indtil den sætter afsted og på bedste stang-dans-manér stryger ned af stolebenet mellem mine ben og direkte hen bag tv’et og snurer behændigt op af ledningerne og ind i væggen.

Jeg skreg, Josefine skreg fordi jeg skreg, og Frederik nåede helt op på bordet. Findus-mis var selvfølgelig ude, og gamle Kasper-hunden nåede ikke rigtigt at opfatte andet end skrigeriet. Da han endelig reagerede med et snap, var musen forlængst inde i væggens beskyttende hule. Sikkert der hvor de 8 unger ligger, som lige om lidt er så store at de også skal på eventyr – i vores stuer. Æhhh – get the picture!?

PS. kan håbe på at far-mus er impotent eller steril ellers kan jeg slet ikke overskue en kommende isvinter. Eller at vi kan lappe huller i væg og satse på at ingen andre sprækker findes i vores hus fra 1843!! Hader de der klap-fælder og har heller ikke lysten til at slå med sko-dræberi. Drømmer heller ikke om at Findus-mis nu igen skal have jagtmarke-stemning indendøre. Hvis nu bare der kun er den her ene lille sweeti, så må den godt låne den ene 7′er stol og ellers må vi finde et kompro”mis”, take it or leave it, lille mus!

→ 3 CommentsTags:

Kan vi få nok?

oktober 28th, 2010 · Rodekassen

… af kærligheden selvfølgelig – næ vel! Var i den lokale bif og se sex and the city 2 i går aftes. Ved det godt. Det er vildt langt tid siden den havde premiere. Pyt! Det var en fin underholdende film – hovedet kan lægges udenfor og vi fik et godt grin og nød synet af fede sko, fede kjoler og nogle enkelt okay fine mænd!! Nu er der ikke kun trendy look og upper class-stemning i sex and the city mere for Carrie er jo gift med BIG og deres kærlighed bestod testen om kysset af en ex-kæreste! Ét kys. Jep. Så i dag et hip hurra for kærligheden. Du får et par fra Kim McMillens When I loved myself enough, det er længe siden:

When I loved myself enough – I realized I am never alone…

og

When I loved myself enough – I began seeing the abuse in trying to force something or someone who isn’t ready – including me!!

God torsdag.

→ 1 CommentTags: